Industriens problemer med at profitere tilstrækkeligt på antibiotika hæmmer ikke kun ny udvikling af den livsvigtige medicin.

Problemet med betaling gør det ekstremt svært at tiltrække kapital

Aleks Engel, partner, Novo Holdings

De sætter også en stopper for en altafgørende tilstrømning af risikovillig kapital, som ellers skulle være grundlaget for opfindelsen af nye antibiotika, der kan være vejen ud af antimikrobiel resistens.

Dermed påvirkes udviklingen af nye antibiotika af flere faktorer, som tilsammen risikerer at give forskningen inden for området dødsstødet på sigt.

Problemet ses allerede nu, hvor der ikke er udviklet nye klasser af antibiotika i mere end 40 år. Storhedstiden inden for udviklingen af antibiotika fandt sted i årtierne efter Anden Verdenskrig, men siden er det kun gået ned ad bakke.

Anormalt marked for antibiotika

Som forvalter af nogle af Novo Nordisks mange millioner af kroner har Aleks Engel i årevis stået ansigt til ansigt med problematikken. Formelt set er han partner i investeringsselskabet Novo Holdings, og den erfarne erhvervsmand har desuden en fortid med innovationsinvesteringer i firmaer som Baxter og Pfizer og er desuden ph.d. i biokemisk ingeniørarbejde.

Aleks Engel holdt i sidste uge et oplæg om emnet på Dagens Medicins konference ‘2 dage for sundheden’, og over for Dagens Pharma forklarede han efterfølgende, at markedet for selskaber, der lever af at udvikle antibiotika, er faldet med 60 pct., mens biotek-indekset som helhed er steget 40 pct.

»Normalt er et sådant marked uden nye lægemidler attraktivt at investere i, fordi konkurrencen vil være mindre. Men på grund af problematikken med betaling er der ikke mange, der har investeret i feltet, og det gør, at vi kun har 43 produkter i pipeline globalt mod over 1.300 på cancerområdet,« siger han.

Få produkter lanceret i Danmark

Aleks Engel er velvidende om, at nye investeringer i området kunne gøre en forskel, men så længe der ikke er afkast i sigte, fordufter investorernes interesse og således også vækstgrundlaget under spirende biotekselskaber, der ellers kunne opfinde morgendagens antibiotika.

Set i et globalt perspektiv er der en tendens til, at man på hospitalerne kigger mere på pengene end på AMR

Robert Skov, overlæge, Infektionsberedskabet, Statens Serum Institut

»Problemet med betaling gør det ekstremt svært at tiltrække kapital. Vi (Novo Holdings, red.) er nogle af de få, der investerer i udviklingen af antibiotika, og vi oplever, at det er svært at få andre med. Normalt investerer vi i syndikater med andre investorer, fordi det er risikabelt at investere i biotek, men når der ikke er andre at co-investere med, er der mange produkter, som strander. De bliver aldrig udviklet, fordi der ikke er penge nok,« siger han.

I en dansk kontekst betyder det, at få nye antibiotikaprodukter bliver lanceret her i landet og dermed bliver tilgængelige for danske patienter

»I sidste ende resulterer det i, at de få firmaer, der udvikler nye antibiotika, som regel er relativt små firmaer. Jo, Pfizer har nogle produkter på markedet, men det er primært små og mellemstore firmaer, der udvikler antibiotika i dag, og de har ikke råd til at lancere deres produkt på mange markeder. Derfor er der kun lanceret fem nye produkter i Danmark det seneste årti og kun ét inden for de seneste fem år,« siger han.

Pga. resistensudvikling er det nødvendigt med en lind strøm af nye antibiotikaprodukter.

En kontroversiel hindring

Fra industriens synsvinkel er der flere allerede velkendte omstændigheder, der knytter sig til den manglende indtjening, investering, udvikling og lancering af nye antibiotika globalt set.

Den mest omtalte er placeringen af nyudviklede antibiotika bagerst i medicinskabet. Da hospitalsvæsner verden over så at sige ønsker en nødudgang, når ældre antibiotika på et tidspunkt ikke længere har en effekt på en resistent bakterie, gemmer man de nyudviklede som en sidste udvej.

På fagsprog kaldes det stewardship, og det er en anerkendt praksis, men det betyder også, at der ikke bliver solgt mange doser af nyudviklet antibiotika i kølvandet på en lancering.

Ifølge Aleks Engel omsætter et firma i gennemsnit 50 mio. amerikanske dollars om året på et nyt antibiotikum, mens det koster en milliard dollars at udvikle. Dermed kan midlet ikke nå at tjene sig selv ind, før det går af patent.

En anden hindring er, at ældre antibiotika stadig kan være effektive og samtidig billigere end nyere antibiotika, og for at spare på pengene vælger mange hospitaler derfor ofte den billigste udgave, selvom den praksis kan føre til flere bivirkninger end brug af mere moderne udgaver.

Hospitaler kigger mere på penge end resistens

Det bekræfter Robert Skov, der er overlæge ved infektionsberedskabet på Statens Serum Institut og samtidig en af drivkræfter bag ICARS, som er sat i verden for bl.a. at forsøge at bremse udviklingen af antimikrobiel resistens (AMR).

Vi er et land, der kan og bør gå forrest – også når det gælder nye finansieringsmodeller

Anne Bloch Thomsen, medicinsk direktør, Pfizer Danmark

»Set i et globalt perspektiv er der en tendens til, at man på hospitalerne kigger mere på pengene end på AMR. Der vejer økonomien tungt, og resistensfremmende egenskaber vejer ikke lige så meget,« siger han.

Og så kommer vi til den måske vigtigste, men også mest kontroversielle hindring i den brede befolknings øjne: Antibiotika kurerer som udgangspunkt patienten. Det gør eksempelvis kronikermedicin ikke. Her vender patienten tilbage til medicin hver dag, hvilket i langt højere grad sikrer høje indtægter.

Pfizer-direktør: Bombe under sundhedsvæsenet

Anne Bloch Thomsen, som er medicinsk direktør i Pfizer Danmark, deltog også i konferencen ‘2 dage for sundheden’.

Her påpegede hun, at manglen på nye antibiotika er en bombe under sundhedsvæsenet, da mange andre behandlinger og rutineindgreb er afhængige af, at man kan dække patienterne ind med antibiotikaprofylakse.

Det gælder eksempelvis behandlinger som kejsersnit, nyt knæ eller hofte, hjerteoperationer, transplantationer og immunmodulerende kræftbehandlinger. Sådanne behandlinger vil ikke kunne udføres forsvarligt i fremtiden, hvis vi ikke længere har adgang til effektive antibiotika, sagde hun.

Danmark burde gå forrest

Den mest oplagte løsning på problemet med manglende incitamenter til udvikling af nye antibiotika er ifølge både industri og læger på området en såkaldt Netflix-model, hvor hospitalerne i en slags abonnementsordning betaler et fast grundbeløb for at have den nye antibiotika stående.

Ordningen, der allerede er taget i brug i Sverige og Storbritannien i forbindelse med pilotprojekter, menes netop at give firmaerne incitamenter til at udvikle ny antibiotika.

Anne Bloch Thomsen er overbevist om, at det er den rette vej at gå.

»Vi trænger til at gøre noget på incentive-området i Danmark. Vi har talt om stewardship i mange år nu, og det er vi også rigtig gode til, men det er bare ikke nok. Vi er et land, der kan og bør gå forrest – også når det gælder nye finansieringsmodeller. Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi er bagud her i forhold til både Sverige og Storbritannien,« siger hun.