Fra alle sider lyder det, at brug af ny teknologi og øget digitalisering er blandt de vigtige løsninger på de kapacitetsudfordringer, vi har i sundhedssektoren.

Det er vi i apotekssektoren helt enige i. Men vi har ligesom mange andre erkendt, at skal vi kunne udnytte de nye digitale muligheder og indføre ny teknologi, så har vi brug for at få tilpasset såvel private som offentlige it-systemer. Og vi har brug for at få justeret love og regler.

Vi skal sikre, at fundamentet for en øget digitalisering er til stede – og det er jeg bekymret for ikke er tilfældet i dag.

Sundhedsstrukturkommissionen peger i sin analyse meget præcist på kernen i problemet: Vi mangler en beslutnings- og eksekveringskraft samt fælles prioriteringer. Dermed mangler vi også en tydelig afklaring af, hvem der beslutter hvad, og hvem der skal gøre hvad.

Det kan vi i høj grad genkende på lægemiddelområdet, hvor vi i dag ikke i tilstrækkelig grad kan udnytte de potentielle gevinster ved ny teknologi.

Vi ved godt, at tilpasningen af systemerne på ingen måde bliver en let opgave, da vi taler om store og komplicerede sundheds- og it-systemer. Men kompleksiteten må ikke stå i vejen for udviklingen.

Stort tidsspilde ved restordre

På lægemiddelområdet bliver gode intentioner og ønsker om at øge brugen af digitalisering ofte bremset af, at it-systemerne ikke kan håndtere de ændringer, der kræves. Andre gange står love og regler i vejen for at høste flere digitale fordele.

Lad mig komme med et eksempel: På apotekerne bruger vi ifølge en ny undersøgelse i gennemsnit 7,5 time om ugen på at håndtere medicin, der er i restordre. Det svarer til 106 årsværk. Der er også et øget tidsforbrug hos lægen, i den kommunale sundhedspleje og hos borgeren.

Problemet med restordrer kan vi næppe løse. Men der er mindst to oplagte muligheder for at håndtere restordreproblemerne langt mere smidigt i dagligdagen, hvis vi udnytter eller udvikler de eksisterende it-systemer.

Med det Fælles Medicinkort (FMK) er der grundlag for at modernisere brugen af recepten, så apotekerne udleverer medicin på baggrund af de aktuelle ordinationer i FMK. Det giver en mere effektiv arbejdsdeling mellem læge og apotek, det er mere sikkert, og det giver apoteket bedre muligheder for at hjælpe patienterne i mangelsituationer.

Dermed opstår der ikke så ofte situationer, hvor patienten skal tilbage til lægen efter en ny recept.

Det kaldes ’kvik-recept’ som arbejdstitel, og forslaget har i flere år ligget klar i Sundhedsdatastyrelsen.

En anden oplagt løsning er at tilpasse lægernes it-system, så lægen kan se, om et præparat er i restordre. Den information har lægen ikke adgang til i dag.

Alle er enige om, at mulighederne er der. Men det kræver tilretninger af it-systemerne, og de lader vente på sig.

Automatisering kræver regelændringer

På apotekerne er vi også meget optaget af mulighederne for at automatisere de mindst komplicerede udleveringer af medicin.

I sidste ende handler det om en politisk prioritering, hvis samfundet skal kunne høste flere digitale fordele og dermed fremtidssikre sundhedssektoren

Eksempelvis kan man i ’ukomplicerede’ tilfælde give borgere, der tidligere har fået rådgivning om brug af det pågældende lægemiddel, mulighed for at selv-ekspedere receptpligtig medicin. Det skal ske efter faglige kriterier og altid med mulighed for at kontakte apotekets faguddannede personale.

Vores vision er, at automatisk udlevering af medicin skal ske efter en patientsikker kontrol udført af en ’farmaceutisk’ algoritme.

Men det er ikke muligt med det nuværende regelsæt, der stammer tilbage fra før den digitale tidsalder. Så det kræver ændringer i reglerne.

Desuden har vi brug for at få ændret i FMK, så det rent teknisk kan håndtere, at det ikke er en konkret apoteksmedarbejder, der står for udleveringen. Også det burde kunne lade sig gøre.

Vi har endvidere et ønske om, at apoteket kan få lov til at se en borgers ikke-aktive recepter i FMK, på samme måde som andre sundhedsprofessionelle kan. Formålet er at give apoteket mulighed for at forbedre rådgivningen og dermed styrke patientsikkerheden.

Ønskelisten er lang

I det hele taget er apotekssektorens ønskeliste lang. Der er eksempelvis brug for digitale løsninger, som kan understøtte udlevering af vederlagsfri sygehusmedicin på det lokale apotek. Dermed slipper patienten for at skulle ud på en længere rejse blot for at hente sin medicin.

Eller hvad med at få digitaliseret de kommunale medicinbevillinger, ernæringsblanketter og udleveringstilladelser, så ældre og sårbare borgere ikke skal holde styr på papir og blanketter?

Det er alt sammen noget, der kræver udvikling af nye og tilpasning af eksisterende it-systemer. Og det kræver ofte også en modernisering af love og regler.

Vi har brug for en afklaring af, hvem der har ansvaret for, at der sker noget. I sidste ende handler det om en politisk prioritering, hvis samfundet skal kunne høste flere digitale fordele og dermed fremtidssikre sundhedssektoren.

Vi ved, at det ikke er en nem opgave. Men den er nødvendig.