Immunterapien Tecentriq (atezolizumab) i kombination med kemoterapi (nab-paclitaxel) skal fremadrettet være standardbehandling til patienter, der er ramt af lokalt fremskreden eller metastatisk triple-negativ brystkræft, hvis tumor har en PD-L1 ekspression større end eller lig med en.
Det besluttede Medicinrådet onsdag efter at have vurderet, at der er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og behandlingens omkostninger. Rådet anslår, at der aktuelt er 110 patienter, der vil være egnet til at få behandlingen, hvis effekt alene er livsforlængende. Anbefalingen gælder de patienter, der enten ikke har modtaget kemoterapi, efter at sygdommen har spredt sig eller har fået det for over et år siden.
»Det er glædeligt, at der nu er kommet denne anbefaling, som omhandler en gruppe patienter, som har en meget dårlig prognose i sig selv. En median overlevelse på syv måneder er værd at tage med. Kan man leve syv måneder længere, så kan det f.eks. betyde, at man kan følge sit yngste barn i børnehaveklasse eller se sin søn blive student,« siger overlæge i onkologi Claus Kamby fra Rigshospitalet.
Bent Ejlertsen, professor i klinisk onkologi ved Rigshospitalet og lægefaglig chef ved Dansk Bryst Cancer Gruppe, glæder sig også over Medicinrådets anbefaling.
»Der er i dag ingen målrettet behandling til denne patientgruppe og derfor et stort behov for at finde bedre behandlingsmuligheder. Med en næsten 30 pct. forlængelse af overlevelsen er det den mest betydende nyhed, der har været for denne patientgruppe i mere end 10 år og derfor også vigtigt, at Medicinrådet nu har anbefalet behandlingen,« siger Bent Ejlertesen.
Overlevelse forbedret med syv måneder
Medicinrådets anbefaling sker på baggrund af data fra det såkaldte IMpassion130-studie, som viste, at patienter behandlet med Tecentriq i kombination med kemoterapi havde en samlet overlevelse på 25 måneder – syv måneder mere end kontrolgruppen, der fik placebo og kemoterapi. Samtidig sås en relativ reduktion i risikoen for død på 29 pct.
Morten Wiberg, kommunikationschef i Roche, løfter sløret for, hvorfor Tecentriq skal gives i kombination med kemoterapi. Han fortæller, at kemoen så at sige åbner døren for Tecentriq.
»Kemoen nab-paclitaxel gør det nødvendige forarbejde i form af at få immunsystemet til at genkende tumoren. I takt med at kemoen dræber tumorcellerne, frigiver cellerne antigener, som immunforsvaret genkender. Det får immunsystemet til at sende hvide blodlegemer ind i tumoren, som forsøger at bremse angrebet ved at udtrykke PD1, som binder sig til PD-L1 på immuncellerne, så de holdes tilbage – en bremse, som Tecentriq dog kan ophæve, således at immunsystemet får frit spil,« siger Morten Wiberg.
At kemoen skal være nab-paclitaxel frem for det noget billigere paclitaxel bunder i, at den billige version kræver forbehandling med binyrebarkhormon, som man ikke kan afvise kan mindske effekten af Tecentriq. Og man vil ikke risikere, at patienterne opnår en dårligere effekt – heller ikke selv om paclitacel og nab-paclitaxel har vist sig at være ligeværdige.
»Roche kan jo kun anbefale det, der står i indikationen, og det er nab-paclitaxel. Om en tilsvarende kombination med paclitaxel er lige så god, kan vi sige mere om, når vi er færdige med studiet IMPassion131, som aktuelt er i gang, men som endnu ikke er mundet ud i resultater,« siger han.
Set i lyset af, at der er flere relevante studier i gang, som inden længe kan levere potentielt vigtige data, har Medicinrådet valgt at tage sagen op igen om to år. Afhængige af data vil rådet vurdere, om der skal laves en ny revurdering af behandlingen.
»De overlevelsesanalyser – såkaldte interimanalyser – man hidtil har lavet, er foreløbige. Vi afventer stadig de endelige analyser, og dertil kommer, at vi endnu også mangler at få et klarere billede af, hvordan danske patienter klarer sig på behandlingen,« siger han.
