‘Vi skal have flere af de gode historier frem, så vi kan lære af dem’. 

Det var en af de konklusioner, jeg tog med mig hjem, da vi i Janssen for nylig samlede en række beslutningstagere og eksperter for at diskutere, hvordan vi bedre kan hjælpe mennesker med vanskelig behandlelig depression. 

Lige nu modtager 7 ud af 10 patienter med vanskelig behandlelig depression en behandling, som de ikke ser en tilstrækkelig effekt af. Det må vi kunne gøre bedre.

Og det gjorde indtryk på mig, fordi de gode historier minder os om, hvorfor vi skal blive ved med at kæmpe for at skabe bedre vilkår for mennesker med depression. 

De gode historier giver nemlig håb. Håb for de mennesker, der er ramt af depression og dagligt kæmper for at få det bedre. Håb for de pårørende, der står i afmagt, og håb for det sundhedspersonale, som hver dag knokler for at få enderne til at hænge sammen i en presset psykiatri. 

Gode historier inspirerer

Vi har samlet på ulykkelige historier om psykiatrien de seneste år. 

Historierne om en trængt, udsultet og overset psykiatri, om tragiske hændelser der har kostet menneskeliv, og om nedlagte stillinger i Region Hovedstaden, som har skabt ekstra politisk bevågenhed. Hvad ville der ske, hvis vi også begyndte at samle på de gode historier? 

Kunne de gode historier inspirere os alle til at være mere handlekraftige, til at blive mere modige og ikke mindst være med til at aflive nogle af de mange fordomme og stigma, som er forbundet med et liv med psykisk sygdom? 

Ifølge regeringen er psykiatriplanen i fuld gang med at blive implementeret blandt andet med fokus på selvmordsforebyggelse, lettilgængelige, ensartede kommunale tilbud til børn og unge og senest også meldingen om en akuttelefon.

Det glæder mig meget. Vi har skullet ‘skynde os langsomt’ for at sikre en langsigtet og fagligt funderet indsats. Tilbage er nu at se finanslovsbevillingen få luft under vingerne og blive udmøntet. 

Hverken samfund eller patienter vil have depressionen

Godt 23.000 danskere bliver hvert år ramt af en depression, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. 

110.000 danskere lever ifølge Medicinrådet med moderat til svær depression, og WHO skønner, at depression vil blive en af de mest belastende sygdomme i verden, hvad angår sygdomsbyrde og sundhedsøkonomiske konsekvenser. Samtidig anslår de, at mere end halvdelen af alle selvmordsforsøg også er forårsaget af depression. 

For nylig læste jeg også, at vi i Danmark uddeler førtidspensioner som aldrig før til unge under 40 år. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det er det højeste antal i 10 år, stik mod de politiske ambitioner. Og hver tredje førtidspension skyldes desværre depression.

Der er altså alle tænkelige argumenter for, at depression bør være et meget klart fokusområde i forbindelse med implementering af psykiatriplanen. Vi skal hjælpe de mennesker, så de kan få en bedre livskvalitet og kan blive en del af fællesskabet. 

Forhåbentlig kommer depression også til at spille en central rolle i Strukturkommissionens arbejde. 

Tidlig indsats og evidensbaserede tilbud

Et af budskaberne fra den gruppe af beslutningstagere og eksperter, som vi i Janssen havde samlet, var også, at vi skal fokusere langt mere på den tidlige indsats for at undgå hyppige genindlæggelser. 

I Janssen mener vi, at det er altafgørende at styrke forskning og udvikling for at få mere viden på området

Ifølge forskningsprojektet TRIDEN, som gennemføres i Region Hovedstaden og som vi i Janssen også er involveret i, har mennesker med vanskelig behandlelig depression 138,4 pct. højere risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. 

Samtidig bliver de indlagt hyppigere og med en kortere varighed. En tidligere indsats skal forebygge, at depressionen forværres. Og det skal være på ordentlige vilkår med trygge rammer, fordi vi ved, at de fysiske rammer også har en stor betydning for bedring. Andet kan vi simpelthen ikke byde patienterne. 

Der er fokus på bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser og styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer i psykiatriplanen. Og det er der brug for.

Forskningen har været underprioriteret i psykiatrien alt for længe, hvilket også betyder, at vi mangler nye behandlingsmuligheder. Lige nu modtager 7 ud af 10 patienter med vanskelig behandlelig depression en behandling, som de ikke ser en tilstrækkelig effekt af. Det må vi kunne gøre bedre. 

Styrk samarbejdet mellem industri og psykiatri

Derfor mener vi hos Janssen også, at forskningssamarbejdet mellem psykiatrien og lægemiddelindustrien bør styrkes markant, så vi fremadrettet sikrer bedre behandlingsmuligheder, ligesom vi ser på andre sygdomsområder. 

I Janssen mener vi, at det er altafgørende at styrke forskning og udvikling for at få mere viden på området. Det vil sikre et kompetenceløft, der gavner rekruttering og fastholdelse af personale, og det vil give patienterne en bedre behandling.  

På eksempelvis kræftområdet ville det i dag være helt utænkeligt ikke at arbejde evidensbaseret og ikke sikre gode, fysiske rammer for behandlingsforløbet. 

Det er også tydeligt, at et massivt politisk fokus på kræftplaner, kræftpakker og prioritering af midler til forskning har gjort kræftområdet til den succes, det er i dag. Og selvfølgelig skal vi have samme standarder i psykiatrien.

Jeg talte for nylig med en kvinde, hvis bror har lidt af en svær depression i mere end 15 år. Han har været gennem en lang række behandlingstilbud og oplever nu for første gang en bedring i sygdommen. Jeg kunne mærke hendes håb, da hun fortalte mig om det. Og det bekræftede mig i budskabet om, at vi skal samle på de gode historier. 

Lad os få implementeret psykiatriplanen hurtigst muligt, og samtidig dele de gode historier med hinanden. Det vil kræve mere af os alle, men jeg er sikker på, at det er en god investering.