Landets neurologiske afdelinger og Dansk Apopleksiregister kan endnu ikke med sikkerhed måle den positive effekt af, at flere danskere med f.eks. atrieflimren er kommet i blodfortyndende behandling. Selvom det samlede antal patienter i behandling med warfarin eller de nye NOAK-midler – ifølge en opgørelse fra Dagens Pharma – er steget med ca. 80 pct. i perioden 2009-2014, så er det endnu ikke muligt at registrere et fald i antallet af blodpropper i hjernen.
Sådan lyder den enslydende tilbagemelding fra de neurologiske afdelinger på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Bispebjerg Hospital, som Dagens Pharma har forhørt sig hos.
Et af de vigtigste argumenter for at sætte patienter med specielt atrieflimren i forebyggende behandling med warfarin eller de nye NOAK-midler er, at midlerne kan forebygge blodpropper i hjernen. Men udregningerne af patienternes risiko for en blodprop i hjernen er komplekse og afhænger af, hvilket lægemiddel de bliver behandlet med, og – hvis de er i warfarin-behandling – hvor velkontrolleret behandlingen er.
En tommelfingerregel er, at en patient med atrieflimren har en årlig risiko for en blodprop i hjernen på fem-seks pct., og med forebyggende blodfortyndende behandling kan den risiko reduceres med ca. 66 pct. Der blev i 2014 registreret godt 10.800 tilfælde af blodpropper i hjernen i Danmark, men gruppen af patienter med atrieflimren udgør kun omkring 20-25 pct. Af samme årsag kan et eventuelt fald i antallet af blodpropper i hjernen blandt patienter med atrieflimren godt skjule sig i mængden.
Udregningerne bliver yderligere kompliceret af, at der er kontinuerligt har været en lille stigning i det samlede antal, fordi baggrundsbefolkningen bliver ældre – og dermed har højere risiko for at få en blodprop i hjernen. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, f.eks. med brug af indopererede detektorer, at neurologerne er blevet bedre til at diagnosticere blodpropper i hjernen forårsaget af atrieflimren – og dermed finder de mange patienter, der før var udiagnosticeret. I gruppen af apopleksipatienter, som er mere end 80 år, er ca. hver tredje forsåget af hjertekammerflimmer. En del af disse patienter får anfaldsvis atrieflimren, der ikke optræder permanent, og det er denne gruppe, som er blevet nemmere at finde frem til for neurologerne.
Antallet af blodpropper i hjernen bliver fulgt nøje i kvalitetsdatabasen Dansk Apopleksiregister. Forskningsoverlæge Søren Paaske Johnsen er kontaktperson for registret. Han hæfter sig ved, at det måske netop er et udtryk for et fald i den enkelte patient risiko for apopleksi, at antallet af apopleksi-tilfælde ligger nogenlunde stabilt i niveau.
»Antallet af personer, som i disse år bliver diagnoticeret med atrieflimren og efterfølgende lever med atrieflimren, er stærkt stigende, og det betyder, at flere patienter vil blive indlagt med apopleksi forårsaget af deres atrieflimren. Et nogenlunde konstant antal apopleksitilfælde med atrieflimren vil således reelt forudsætte, at risikoen for den enkelte patient skal nedsættes. Det konstante antal patienter kan således måske netop være udtryk for at den forebyggende behandling bliver bedre,« skriver Søren Paaske Johnsen i en mail.
