Den danske life science-industri er en erhvervssucces, som vi kan være stolte af. Vi eksporterer for milliarder, har høj produktivitet, bidrager med tusindvis af arbejdspladser og driver en stor del af den private forskning og udvikling i Danmark.

Et centralt mål med sundhedsreformen er, at vi gearer sundhedsvæsenet til at levere høj kvalitet til gavn for patienterne, samtidig med at vi griber de nye løsninger, som innovationen skaber, for at imødekomme begrænsningen på ressourcer og personale i sundhedsvæsenet.

Den ambition kan vi kun komme i mål med, hvis vi også gør det til et prioriteret fokusområde for sundhedsvæsenet, at innovationen kan udvikles og anvendes.

Med et kommende nationalt innovationsindeks, som er lanceret i life science-strategien, styrkes ambitioner og fokus på, hvordan vi rent faktisk løfter innovationsindsatsen.

Vi deltager begge i arbejdet med at etablere indekset på vegne af industrien. Det sker i en underarbejdsgruppe under Life Science Rådet, som består af en bredt sammensat gruppe med både offentlige og private aktører.

Her drøfter vi, hvordan et indeks kan måle, hvor dygtige vi er til at forankre og anvende innovationen i det danske sundhedsvæsen sammenlignet med andre lande som en løftestang for, at vi samtidig kan evaluere og lære af andre landes innovationserfaringer.

Vi kan meget i Danmark, men vi er ikke altid bedst på alle områder, og indekset kan fungere som et kompas, der guider beslutningstagere og sundhedsaktører mod de mest effektive løsninger. Indekset danner kort sagt rammen for, hvordan vi systematisk kan følge op på – og arbejde aktivt med – innovationsgraden i det danske sundhedsvæsen.

Indeks skal sætte retningen

Vi ser innovationsindekset som et fremtidigt styringsværktøj, der sætter retning, fastsætter ambitioner og – vigtigst af alt – sikrer, at nye løsninger når helt ud til patienterne.

Vi skal måle udviklingen i sundhedsvæsenets evne til aktivt at bidrage til og skabe rammerne for innovative løsninger, hvad enten vi taler om lægemidler, medicinsk udstyr eller digitale sundhedsløsninger. På den måde kan vi sikre, at vi kan blive ved med at levere behandling i høj kvalitet til alle patienter.

Det skal tage afsæt i et internationalt benchmark, så vi kan måle os mod sammenlignelige lande og se, hvordan vi er placeret i forhold til dem.

Kun på den måde kan vi sikre, at vi kender vores position, og kun på den måde ved vi, hvor vi kan og skal sætte ind, hvis vi skulle miste terræn.

Patientadgang er afgørende

Et primært formål med at opretholde og forbedre Danmarks styrkeposition inden for life science er at sikre, at innovationsindsatser reelt kommer patienterne til gode.

Derfor er det afgørende at fokusere på patienters adgang til nye behandlinger og lægemidler.

Et relevant redskab i denne sammenhæng er den årlige og internationale Patients W.A.I.T. Indicator Survey, som måler tilgængeligheden af nye og innovative lægemidler, der har fået en europæisk markedsføringstilladelse.

W.A.I.T-indikatoren kan anvendes som ramme for et innovationsindeks og give indsigt i, hvor mange nye lægemidler der opnår tilskud fra Lægemiddelstyrelsen eller en positiv anbefaling fra Medicinrådet til ibrugtagning som standardbehandling, samt hvor lang tid der går fra den europæiske markedsføringstilladelse, til der er en afgørelse fra Lægemiddelstyrelsen eller Medicinrådet.

Tilsvarende skal Danmark være i front, når det gælder de nye teknologiske landvindinger på lægemiddelområdet, som eksempelvis den personlige medicin eller de nye avancerede terapier.

Danmark skal være i top 3

Vi bør sætte barren højt og arbejde for, at Danmark fremover placerer sig i top 3 i Europa på disse parametre.

Derudover er det også vigtigt at måle på, hvor dygtige vi er til at tiltrække og gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Selvom vi oplever stigende konkurrence fra udlandet, skal Danmark fastholde sin position som nummer ét pr. indbygger med flest kliniske forsøg.

Det handler også om, at vi skal være på forkant, når det handler om vilkårene for klinisk forskning, og om vi f.eks. er gode til at anvende nye modeller som eksempelvis de decentrale forsøg.

Det handler også om, at mulighederne for offentlig-privat samarbejde bliver lettere at etablere og udvikle, og at vi bliver bedre til at opsamle og anvende sundhedsdata.

Vigtigt med politisk forankring

Innovationsindekset er – og skal være – politisk forankret, og politikerne skal kunne se, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedringer.

De skal kunne bruge de objektive data, der fremkommer i indekset, til at analysere, om noget skal gøres anderledes, og hvorfor lande med højere innovationsgrad på de områder har været dygtigere til at fremme anvendelsen af innovationen i deres sundhedsvæsener.

Det handler om, at vi vil levere patientkvalitet i verdensklasse og samtidig frigive ressourcer i sundhedsvæsenet gennem de nye innovationer. Det skal ske parallelt med, at vi fremmer den faglige stolthed hos personalet i det danske sundhedsvæsen.

Der er i det hele taget god grund til at være tilfreds med, at der nu målrettet arbejdes på at etablere et nationalt innovationsindeks, der kan guide os mod et sundhedsvæsen, der ikke blot er tilpasset nutiden, men som også er rustet til de udfordringer, fremtiden bringer.

Dette vil i sidste ende komme borgerne til gode og sikre en bæredygtig udvikling af vores sundhedssystem, og at Danmark bærer førertrøjen.