Sidste dag på den årlige kongres for European Society of Cardiology (ESC) bød på mange store forskningsresultater. 

Nogle fik forskerne til at hæve armene over hovedet, mens andre var skuffende, omend de alligevel peger i retning af, hvordan man skal behandle eller ikke behandle patienter med forskellige former for hjertekarsygdom.

Et af de resultater, der skuffede, kom fra et forsøg med behandling med blodfortyndende medicin efter PCI til patienter med ST-eleveret myokardieinfarkt (STEMI), hvor behandlingen ikke var i stand til at modvirke alvorlige udfald for patienterne.

Hvorvidt blodfortyndende behandling med enoxaparin kan være gavnligt efter primær PCI kræver yderligere undersøgelser

Shaoping Nie, professor, Capital Medical University

ESC-retningslinjer anbefaler brugen af intravenøs blodfortynder i forbindelse med primær PCI til patienter med STEMI. 

Forlænget behandling i 48 timer efter PCI er med formålet at forebygge iskæmiske events. Det er dog endnu ikke undersøgt, om det at forlænge eller stoppe behandling med blodfortynder er en fordel eller kommer med øget risiko.

Ikke færre dødsfald ved længere behandling

I studiet blev 2.989 patienter randomiseret til behandling med lavdosis blodfortynder eller placebo i 48 timer efter PCI. Blodfortynderne var enten heparin, enoxaparin eller bivalirudin.

Forsøgsdeltagerne var gennemsnitligt 60,9 år gamle, og 20,7 pct. var kvinder. 24,5 pct. havde diabetes, og 54,5 pct. havde forhøjet blodtryk.

Det primære endepunkt i studiet var et kombineret endepunkt af dødsfald, ikke-fatal blodprop i hjertet, ikke-fatalt stroke, stent-tromboser eller behov for akut revaskularisering inden for 30 dage. 

Det primære sikkerhedsendepunkt i studiet var alvorlige blødninger inden for 30 dage.

37 patienter i hver gruppe mødte det primære endepunkt, og der var heller ingen forskel i blødninger mellem de to grupper. Forskerne fandt dog, at der var en mulig sammenhæng mellem bedre udfald i det primære endepunkt og behandling med enoxaparin.

»Samlet set tyder resultaterne af RIGHT-studiet på, at blodfortyndende behandling efter primær PCI for STEMI er sikkert, men ikke ser ud til at reducere iskæmiske event i en population med lav til mellemrisiko. Hvorvidt blodfortyndende behandling med enoxaparin kan være gavnligt efter primær PCI kræver yderligere undersøgelser,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Shaoping Nie fra Capital Medical University, Kina, i en pressemeddelelse fra ESC.

SGLT2-hæmmere beskytter ikke mod død ved COVID-19

Et andet studie, der ikke kunne vise en positiv effekt af behandling, kom fra forskere fra USA, der i en gennemgang af tre tidligere studier kunne vise, at der ikke ser ud til at være nogen beskyttende effekt af behandling med SGLT2-hæmmere til personer indlagt for COVID-19.

SGLT2-hæmmere har ellers vist sig at være både nyre- og hjertebeskyttende, men det var i det nye studie ikke nok til at reducere forekomsten af dødsfald inden for 28 dage efter indlæggelse.

Studiet kommer fra WHO, som ønskede klarhed over, om behandling med SGLT2-hæmmere med sin organbeskyttende effekt kan gøre noget for personer med akut sygdom, for eksempel COVID-19.

I studiet indhentede forskerne data fra tre tidligere studier (DARE-19, RECOVERY og ACTIV-44) med data på i alt 6.096 patienter indlagt med COVID-19, hvoraf 3.025 havde været randomiseret til behandling med SGLT2-hæmmeren dapagliflozin, mens resten havde modtaget standardbehandling eller placebo.

Forsøgsdeltagerne kom fra USA, Storbritannien, Brasilien, Canada, Mexico, Argentina, Indien, Spanien, Nepal, Indonesien, Vietnam, Sydafrika og Ghana.

Gennemsnitsalderen for forsøgsdeltagerne lå i spændet mellem 62 år og 73 år. 39 pct. var kvinder, og 1.547 havde type 2-diabetes på tidspunktet for randomiseringen.

Ingen gavnlig effekt ved behandling med dapagliflozin

Resultatet af studiet viser, at behandling med dapagliflozin til patienter indlagt med COVID-19 ikke reducerer risikoen for dødsfald.

11,7 pct. af patienter i behandling med dapagliflozin døde i løbet af 28 dages opfølgning, mens tallet for patienter i behandling med placebo var 12.4 pct.

Forskerne fandt heller ikke, at behandling med dapagliflozin forbedrede forskellige sekundære endepunkter, herunder risiko for progression af nyresygdom, behov for dialyse eller behov for respirator.

Syv patienter i behandling med dapagliflozin udviklede ketoacidose inden for 28 dage mod to patienter i behandling med placebo.

»I denne prospektive metaanalyse af randomiserede kontrollerede forsøg, der evaluerede over 6.000 patienter indlagt med COVID-19, fandt vi ingen overbevisende beviser for, at administration af SGLT2-hæmmere sammenlignet med sædvanlig behandling eller placebo reducerer 28-dages dødelighed eller forbedrer andre foruddefinerede effektresultater. Disse resultater understøtter ikke brugen af ​​SGLT2-hæmmere som standardbehandling til patienter med COVID-19. Der blev dog heller ikke observeret nye sikkerhedssignaler ved brugen af ​​SGLT2-hæmmere i denne patientpopulation, og deres rutinemæssige seponering under akut sygdom hos patienter, der modtager dem for andre indikationer, såsom hjertesvigt, kronisk nyresygdom eller type 2-diabetes, ser ikke ud til at være berettiget,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Mikhail Kosiborod fra Saint Luke’s Mid America Heart Institute, USA, i en pressemeddelelse fra ESC.