En gruppe forskere fra Kræftens Bekæmpelse har taget et stort skridt i retning af at forstå de cellulære overlevelsesmekanismer, som ondartede hjernetumorer (glioblastom) benytter sig af, og som gør dem umulige at komme fuldstændig til livs. Glioblastom er den mest udbredte form for hjernekræft og samtidig én af de mest aggressive og resistente kræftformer. Patienterne har en gennemsnitlig overlevelse på ca. 1-1,5 år efter, at deres tumor er blevet fjernet med kirurgi og efterfølgende behandlet med en kombination af stråling...
