CHICAGO (Dagens Medicin) – For blot fem år siden gav de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA grønt lys til at markedsføre lægemidlet ipilimumab til modermærkekræft. Foruden en vaccine til prostatakræft året før var ipilimumab det første immunterapeutiske kræftmiddel. I modsætning til de konventionelle behandlinger virker immunterapi ved at øge immunforsvarets mulighed for at komme i kontakt med kræftceller og på den måde fjerne de syge celler fra kroppens system. Ipilimumab virker ved at binde sig til et molekyle, CTLA-4, på overfladen af...
