De nye miljøcertificerede kontorlokaler i Carlsberg Byen har træ på væggene, højt til loftet og udsigt over Københavns tage. AstraZeneca er flyttet fra Ballerup, og nu kan landechef Christof Bischoff spadsere til arbejde fra sit hjem på Østerbro. Det sætter han pris på, og det er i tråd med firmaets grønne omstilling, som bl.a. indebærer, at alle firmabiler skal være eldrevne ved udgangen af 2025. Det kommer vi tilbage til. AstraZeneca er et svensk-britisk firma. I Södertälje, sydvest for Stockholm,...