Landets hospitaler skal halvere deres CO2-udledninger inden 2035 sammenlignet med 2022, lød det i et strategiudspil fra Danske Regioner i begyndelsen af året.
Den ambition vil AstraZeneca gerne bidrage til. Derfor har den svensk-britiske medicinalvirksomhed nedsat en gruppe med eksperter og beslutningstagere, der skal forsøge at udtænke løsninger til at opnå et grønnere og mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Det fortæller Christof Bischoff, som er landechef for AstraZeneca i Danmark, og sidder med i gruppen, der hedder Green Sounding Board.
Det er et område, hvor vi vil prøve at optimere og gøre lægemidlerne mere bæredygtige i sig selv
Christof Bischoff, landechef, AstraZeneca
»Bæredygtighed er helt centralt for sundhedsvæsenet og lægemiddelindustrien generelt. Vi føler, at vi har et ansvar for at sikre, at vi er med til at fremme vores sundhedsvæsen og gøre det mere bæredygtigt og robust. Det er en stor og kompleks opgave,« siger Christof Bischoff og fortsætter:
»Det kræver en bred indsats på tværs af flere funktioner og på tværs af det offentlige og det private, så man kan sikre, at alle spiller ind. Det har været udgangspunktet for initiativet,« siger han.
Sundhedsvæsenet står ifølge Danske Regioner for cirka seks procent af Danmarks forbrugsbaserede CO2-udledninger.
Green Sounding Board har fokus på tre områder: Bæredygtige lægemidler, optimerede patientforløb og skalerbare partnerskaber for grøn innovation.
Incitament til bæredygtighed
Dansk Industri bakker op om initiativet og er repræsenteret i gruppen med Peder Søgaard-Pedersen, som er underdirektør og chef for DI Life Science.
»Vi støtter initiativet, fordi bæredygtighed er vigtig for den måde, som virksomheder inden for life science-industrien driver deres forretning på,« siger han og fortsætter:
»Lige så vigtigt er det, at vi får lavet en markedsmekanisme, som giver et incitament til, at man udvikler produkter, der er med til at reducere det samlede CO2-udslip i sundhedssektoren. Den hensigt støtter vi hundrede procent.«
Udover Peder Søgaard-Pedersen og Christof Bischoff sidder der tre repræsentanter fra regionerne med i gruppen, hvor der løbende kan komme flere medlemmer til.
Det er Thomas Rohden (R), anden næstformand i regionsrådet i Region Hovedstaden, Line Ervolder (K), medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden og formand for Klima- og Miljøudvalget, samt Ann Højer Hoffmann, seniorkonsulent i Danske Regioner.
Konkrete pilotprojekter
Gruppen har taget hul på arbejdet og har afholdt de to første møder i maj og juni. Derudover er det planen, at medlemmerne skal mødes flere gange i løbet af efteråret.
Christof Bischoff fortæller, at formålet med initiativet er at få gruppens bud på nogle anbefalinger. Personligt håber han, at arbejdet kan resultere i nogle konkrete offentlig-privat-samarbejder og pilotprojekter.
»Jeg kunne godt tænke mig, at det munder ud i nogle projekter, som er i stand til at vise, at nogle bestemte indsatser kan sænke CO2-udslippet eller være med til at spare nogle hænder,« siger han og giver som et eksempel et samarbejde mellem AstraZeneca og det offentlige britiske sundhedssystem National Health Service (NHS) kaldet Sentinel.
Projektet, som begyndte i 2020, fulgte patienter med astma. Målet var at optimere deres patientforløb og sænke overforbruget af såkaldte SABA-inhalatorer.
SABA-medicin står ifølge AstraZeneca for to procent af NHS’ CO2-emissioner. I løbet af projektet, som sluttede i foråret 2022, blev der udskrevet cirka 40.000 færre SABA-inhalatorer.
Derudover var der blandt andet færre såkaldt astma-eksacerbationer, som kan kræve hospitalsindlæggelse.
»Alt det kunne konverteres til, at der var et lavere CO2-aftryk på hospitalerne. Det er et projekt, som vi har indsigt i og allerede har lavet. Vi forestiller os, at det er et projekt, som vi kunne lave. Men vi vil gerne have ekspertgruppens syn på, hvad de mener, er interessant,« siger Christof Bischoff.
AstraZeneca har også internt fokus på bæredygtighed og et mål om at være CO2-neutral i 2030. Netop astma-inhalatorer er et område, som virksomheden undersøger, hvorvidt det kan gøres grønnere.
»Vi kigger ind i, hvordan vi kan sikre os, at devicet bliver genbrugt. Eller at det i det mindste bliver indsamlet, og dermed kan blive genbrugt. Det er et område, hvor vi vil prøve at optimere og gøre lægemidlerne mere bæredygtige i sig selv,« siger han.
