Den grønne omstilling kører, og det er et tog, ingen vil komme for sent til.

Derfor er det glædeligt at konstatere, at der i alle dele af lægemiddelsektoren er ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Det indebærer blandt andet evne, vilje og mod til at tage metoder, processer, materialer og – mest fundamentalt – vores mindset op til revision.

Opgaven består i at gøre grøn omstilling til en naturlig del af både strategi og hverdag. Lægemidler estimeres til at stå for 20-25 procent af sundhedsvæsenets samlede CO2-udledninger. Det svarer til ca. to procent af de samlede CO2-udledninger i Danmark, så vi har afgjort noget at arbejde med.

Og lad det være sagt med det samme: Det er ingen let proces. Udfordringerne og de konkurrerende dagsordener er mange – nogle er specifikke, mens andre er fælles for aktørerne i lægemiddelsektoren.

Lad mig her blot fremhæve det nødvendige hensyn til forsyning og sikkerhed, som vi altid er nødt til at tage, når vi har at gøre med medicin.

Stor vilje til at tage ansvar

På dette års Folkemøde havde jeg fornøjelsen af at diskutere grøn omstilling i lægemiddelsektoren med en række centrale aktører. Og én ting står klart for mig efter de tankevækkende bidrag i debatten:

Der er i sektoren stor vilje til at tage medansvar for at yde sit eget bidrag til den grønne omstilling og nok så afgørende til at indgå i samarbejde med andre aktører om den samme målsætning.

Den gode nyhed er derfor, at der er bred enighed om, at vi fortsat skal lykkes med at sikre patienter og dyr den bedst mulige behandling samtidig med, at vi skal tænke nyt for at reducere miljøpåvirkningen fra lægemidler og medicinsk udstyr.

Bevægelse hos mange aktører 

Der er mange initiativer i gang rundt omkring i det danske life science-økosystem, så lad mig her blot give nogle få eksempler, der giver et indtryk af den bredde, hvormed den grønne omstilling bliver adresseret.

Eksempelvis har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Medicinrådet spillet ud på hvert deres felt.

Lif har fremlagt en klima- og miljøpolitik med den overordnede målsætning, at lægemiddelindustrien i Danmark skal give et markant bidrag til at opfylde sundhedssektorens og dermed Danmarks ambitioner på klimaområdet.

Og Medicinrådet arbejder inden for sit område på at udvikle metoder til at indarbejde lægemidlers miljøprofil, når rådet vurderer lægemidler.

Et meget konkret eksempel ser vi desuden i Region Syddanmark, hvor Odense Universitetshospital er i gang med DANROAD-projektet, der har fokus på genudlevering af kræftlægemidler. Via en god dialog mellem Region Syddanmark og Lægemiddelstyrelsen er der her banet vej for et forsøg, der uden at kompromittere patientsikkerheden skal undersøge mulighederne for en mere bæredygtig anvendelse af medicin.

Lægemiddelstyrelsen forfølger to spor 

Mange kigger naturligt nok også i retning af Lægemiddelstyrelsen, for hvilke muligheder har vi for at understøtte den grønne omstilling?

Kan vi som regulatorisk myndighed bidrage til at gøre rammevilkårene  så gunstige som mulige for tiltag, der fremmer den grønne omstilling inden for lægemidler og medicinsk udstyr?

I 2023 gjorde Lægemiddelstyrelsen det til en strategisk prioritet at fremme en grøn udvikling i life science-sektoren. Dén mission har siden  udmøntet sig i en række tiltag i to spor: et nationalt og et internationalt. I begge tilfælde ved at inddrage andre parter, der deler vores strategiske ambition.

På nationalt plan søger vi at styrke dialogen med bl.a. regionerne, brancheforeninger og miljømyndigheder for at få indsigt i områder, hvor reguleringen skaber utilsigtede barrierer for relevante bæredygtighedsinitiativer.

International indsats nødvendig

Generelt opererer hele lægemiddelsektoren inden for en regulatorisk ramme, hvor lovgivning om lægemidler og medicinsk udstyr i høj grad er fastlagt på internationalt niveau – primært gennem fælles EU-lovgivning og -regler.

Som tilfældet er med grøn omstilling også i andre brancher, så går det ikke altid så hurtigt, som vi kunne ønske os

Og jeg afslører vist ingen hemmelighed, når jeg konstaterer, at det at skulle blive enige med alle øvrige EU-lande godt kan være en lidt langstrakt og vanskelig øvelse.

Derfor har vores internationale spor til formål at alliere os med lægemiddelmyndigheder i lande, der deler vores strategiske målsætning om at bidrage til den grønne dagsorden. Samme målsætning fremgår af det oplæg om ‘Fremtidens Sundhedsvæsen’, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet præsenterede i juni.

Et eksempel er de bestræbelser, vi sammen med den svenske lægemiddelstyrelse udfolder for at få flere nordiske lande med om bord for at opbygge en nordisk alliance, der skal styrke fokus på bæredygtighed i lægemiddelsektoren i EU.

Alle skridt tæller

Et andet eksempel er det EU-pilotprojekt, som Lægemiddelstyrelsen i 2023-2024 har deltaget i sammen med en række andre europæiske lande med det formål at vurdere mulighederne for at bruge elektroniske indlægssedler (ePi) som supplement til de fysiske indlægssedler i medicinpakkerne.

De hidtidige erfaringer viser, at det regulatoriske set-up i EU er godt forberedt på en eventuel overgang til elektroniske indlægssedler, men at funktionaliteter og it-integration fortsat skal udvikles.

Skulle det lykkes at komme videre ad den vej, så vil det ikke alene medføre mindre papirforbrug, men også en mindre ressourcetung proces hos virksomhederne.

Som tilfældet er med grøn omstilling også i andre brancher, så går det ikke altid så hurtigt, som vi kunne ønske os.

Men alle handlinger – små som store – tæller, og dét er det centrale for os. Sikkert er det, at vi vil fortsætte dialogen med alle relevante parter og i det hele taget fortsætte vores bestræbelser på at bane vej for, at også lægemiddelsektoren kan levere et positivt bidrag til den grønne omstilling.