Kontinuerlige glukosemålere og automatiske insulinpumper er normalt noget, som man forbinder med personer med type 1-diabetes. Det kan dog ændre sig i fremtiden, hvor kontinuerlige glukosemålere måske i højere grad vil være en del af behandlingen til personer med type 2-diabetes. Det er i hvert fald den konklusion, som forskningsleder og overlæge Kirsten Nørgaard fra Steno Diabetes Center Copenhagen trak ud af årets kongres for European Association for the Study of Diabetes (EASD), der blev afholdt i september i Madrid. ...
