Når personer tager en GLP-1-receptoragonist som eksempelvis Novo Nordisks liraglutid eller semaglutid inden for seks måneder af en diagnose med COVID-19, er deres risiko for at blive indlagt, have respiratoriske komplikationer eller dø med COVID-19 markant og signifikant reduceret.

Det er en spændende og muligvis banebrydende observation, men der er også en masse forbehold i forhold til studiet

Allan Flyvbjerg, klinisk professor og direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen

Det viser ny forskning fra Penn State University. Forskningen er publiceret i Diabetes.

»Vores resultater er meget lovende, i og med at behandling med en GLP-1-receptoragonist ser ud til at være meget beskyttende. Men der er behov for mere forskning for at etablere den kausale sammenhæng mellem brugen af GLP-1-receptoragonister og den nedsatte risiko for alvorlige COVID-19-udfald hos patienter med type 2-diabetes,« fortæller professor Patricia Grigson fra Department of Neural and Behavioral Sciences i en pressemeddelelse, som Penn State University har sendt ud om opdagelsen.

Forskeren siger også, at selvom vacciner vedbliver at være den mest effektive form for behandling i forhold til at reducere risikoen for et alvorligt udfald efter smitte med COVID-19, er der fortsat behov for behandlinger til patienter med sjældne gennembrudsinfektioner.

Dagens Pharma har forelagt de nye resultater for klinisk professor og direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen Allan Flyvbjerg, og han mener, at resultaterne er interessante. Han er dog også enig med Patricia Grigson i, at der er behov for en del mere forskning, før observationen kan have en klinisk relevans.

»Det er en spændende og muligvis banebrydende observation, men der er også en masse forbehold i forhold til studiet. De er vigtige at adressere, før resultatet kan tales ind i klinikken,« siger han.

GLP-1-receptoragonister reducerer inflammation

Personer med allerede eksisterende sygdomme som diabetes er i forhøjet risiko for at opleve alvorlige sygdomskomplikationer ved smitte med COVID-19. Et studie fra England har for nylig vist, at en tredjedel af COVID-19-relaterede dødsfald i landet er blandt personer med type 2-diabetes.

Baggrunden for det nye studie fra Penn State University var en formodning fra forskerne om, at de anti-inflammatoriske egenskaber ved behandling med GLP-1-receptoragonister kan have en positiv effekt på udfaldet ved smitte med COVID-19.

Personer med type 2-diabetes kæmper ofte med low-grade inflammation i kroppen, og overaktiv inflammation er koblet til alvorlige sygdomsforløb og dødsfald ved smitte med COVID-19.

I USA, hvor studiet er lavet, er blot 15 pct. af personer med type 2-diabetes i behandling med en GLP-1-receptoragonist.

42 pct. lavere risiko for død

I studiet har forskerne analyseret patientjournaler fra næsten 30.000 amerikanere med type 2-diabetes og et positivt testsvar på en COVID-19-test.

Testsvarene er fra perioden fra januar til september 2020. Data i undersøgelsen er udtaget fra TriNetX, der er et webbaseret værktøj, som gør det muligt for forskere at identificere patientdata fra flere forskellige sundhedsorganisationer med det formål at lave forskning.

Forskerne undersøgte, hvilke af studiedeltagerne der havde taget GLP-1-receptoragonister eller andre former for diabetesmedicin inden for seks måneder af en diagnose med COVID-19. Her fandt de, at dem, som havde taget GLP-1-receptoragnister inden for seks måneder, havde 33 pct. reduceret risiko for indlæggelse i forbindelse med smitte med COVID-19, 38,4 pct. havde reduceret risiko for respiratoriske komplikationer i forbindelse med indlæggelse for COVID-19, mens 42,1 pct. havde reduceret risiko for at dø inden for 28 dage af en indlæggelse for COVID-19.

23.000 personer med diabetes, som ikke blev behandlet med GLP-1-receptoragonister, men med andre former for behandling, agerede kontroller i undersøgelsen.

Forskerne justerede deres data for både alder, køn, etnicitet, BMI og komorbiditeter.

»Der er behov for mere forskning til at bekræfte, om GLP-1-receptoragonister kan beskytte mod alvorlig COVID-19. Der er også behov for at finde ud af under hvilke omstændigheder, disse lægemidler kan beskytte, og om de kan benyttes på en sikker måde under en indlæggelse for COVID-19,« siger en anden af forskerne bag studiet, læge og lektor Nazia Raja Khan fra Penn State Health Milton S. Hershey Medical Center, i pressemeddelelsen.

GLP-1-receptoragonister kan måske benyttes akut

I studiet har forskerne også undersøgt effekten af behandling med to andre lægemidler, der benyttes i forbindelse med behandling for type 2-diabetes og er kendte for at have anti-inflammatorisk effekt. Det drejer sig om DPP-4-hæmmere og pioglitazone.

DPP4-hæmmerne viste sig at reducere risikoen for respiratoriske komplikationer, mens pioglitazone reducerede risikoen for indlæggelse.

Ingen af lægemidlerne havde nogen effekt på risikoen for dødsfald, ligesom effekterne ikke var lige så markante som ved behandling med en GLP-1-receptoragonist.

På baggrund af forskningsresultatet mener forskerne, at der er god grund til at undersøge yderligere, om GLP-1-receptoragonister har en rolle at spille i kampen mod COVID-19, især til personer med type 2-diabetes.

Ydermere vil forskerne også gerne undersøge, hvordan timingen af behandlingen i forhold til smittetidspunktet for COVID-19 har betydning for den beskyttende effekt. Forskerne vil også gerne undersøge muligheden for, at behandlingen kan benyttes til personer uden type 2-diabetes, måske endda ved et akut sygdomstilfælde.

Allan Flyvbjerg er enig med forskerne i, at der er behov for mere forskning, måske endda meget mere forskning, før GLP-1-receptoragonister kan få en plads i COVID-19-behandlingen til personer med eller uden type 2-diabetes.

»Studiet er interessant, men der er også mange svagheder. Blandt andet fortæller forskerne ikke noget om, hvad de personer, der ikke bliver behandlet med GLP-1-receptoragonister, så bliver behandlet med. Metformin? Insulin? Eller hvad? Mange personer med type 2-diabetes bliver heller ikke bare behandlet med ét lægemiddel, men med flere. Nogen bliver slet ikke behandlet med andet end motion og sundere livsstil, men det er ikke adresseret i studiet. Der er en del mangler i studiet, der gør, at vi ikke kan bruge det klinisk, før der er lavet mere grundige undersøgelser af en mulig kausalitet og også randomiserede behandlingsstudier med personer med type-2 diabetes,« siger han.