
Emne:Lægemiddelindustriforeningen (Lif)


Sundhedsøkonom om Medicinrådet: »Det har bestemt været i stand til at gøre en forskel i forsøget på at lave priskonkurrence« Medicinrådets årsrapport viser, at rådet er lykkedes med at gøre en forskel på prissiden, lyder det fra sundhedsøkonom Trine Kjær. Den viser desuden, at godt halvdelen af sagerne bliver behandlet til tiden. Det glæder Lægemiddelindustriforeningen, som dog savner mere transparens i afslag.

Medicinalproducenter skal snart være med til at betale for at rense spildevand En ny aftale mellem EU-Parlamentet og EU-Rådet skal give renere vand i EU. Aftalen medfører, at medicinalproducenter skal være med til at betale for oprensningen. Lif bakker op om et producentansvar, men er skeptisk overfor, at det kun er to industrier, som skal være med til at betale.

ATMP i fokus på konference: »Vi skal have risikoen fordelt« Der er brug for alternative betalingsmodeller, mere samarbejde og politisk bevågenhed, når det kommer til avancerede medicinske terapier. Sådan lød nogle af budskaberne fra Medicinrådet, Kræftens Bekæmpelse og Lægemiddelindustriforeningen til ATMP-konference.

Skal 2024 være året, hvor vi får en abonnementsordning for tilskudsmedicin? Vi kan ikke leve med, at der er patienter, der ikke har råd til at hente deres medicin på apoteket. Lad os nu få den abonnementsordning for tilskudsmedicin, vi så længe har talt om, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Skriv en kommentar
Årets højdepunkter spænder over alt fra semaglutid til life science-anbefalinger og prioritering Et skift i værdier, problemer med restordrer, en semaglutid-bombe og Sundhedsstrukturkommissionen. Koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen, og professor Anton Pottegård peger på nogle af de vigtigste begivenheder og tendenser, som har kendetegnet 2023.

EU-Kommissionen offentliggør liste med mere end 200 kritiske lægemidler Mere end 200 aktive stoffer er på den første EU-liste over kritiske lægemidler. Listen er en del af EU-Kommissionens arbejde med at sikre forsyning af medicin.

Lif og DI giver finansloven for 2024 en blandet modtagelse På næste års finanslov er der blandt andet sat penge af til psykiatri, patientrådgivning og kræft. Det vækker glæde hos Lægemiddelindustriforeningen. Hos Dansk Industri er der skuffelse over, at et højere forsknings- og udviklingsfradrag ikke er prioriteret.

Medicinalgigant, fond og fagforening vil bekæmpe antibiotikaresistens Pfizer Danmark, Novo Nordisk Fonden og Pharmadanmark er gået sammen i en ny alliance, som skal sætte fokus på antibiotikaresistens. En lang række aktører fra erhvervslivet, universitetsverdenen og sundhedsvæsenet har allerede tilsluttet sig.
