Krig, inflation, energi og mangel på arbejdskraft. Krise-budskaber, der hver dag præger overskrifterne i vores medier, lægger beslag på vores opmærksomhed og kræver store offentlige investeringer. Udfordringerne er så mange og så store, at det er svært at bevare perspektivet, og mere ”trivielle” emner risikerer at glide i baggrunden. Den følelse kender vi nok alle sammen for tiden. 

Vores budskab i dag er dog, at danskernes sundhed og det danske sundhedsvæsen ikke må glide i baggrunden, selvom der er så meget andet, der kræver vores fokus. For styrket sundhed – fysisk såvel som mentalt – for danskerne er ét af de greb, vi kan bruge for at modstå de mange kriser. Det gælder både på individniveau, men i særdeleshed på samfundsniveau.

Danmark er et velfærdssamfund, og det giver os en stor tryghed – den tryghed giver os sammenhængskraft og modstandsdygtighed over for kriser. Men under vores velfærds fernis lurer manglen på arbejdskraft. 

Det er en udfordring og trussel, som vi har set komme over en årrække i takt med, at den demografiske udvikling er blevet tiltagende tydelig. Vi har fået og vil fortsat få flere ældre og multisyge borgere, samtidig med at vi får relativt færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Det udfordrer bæredygtigheden af vores velfærdssamfund.

Statsministeren sagde det klart ved sin tale til Folketingets åbning 4. oktober: »Konsekvensen, hvis ikke vi gør noget, bliver, at velfærdssamfundet smuldrer for øjnene af os.«

Prioritering af sundhed er en del af løsningen

Politikere, embedsværk og organisationer prøver alle at komme med bud på, hvordan vi kan skaffe flere hænder, ikke mindst til vores sundhedsvæsen. Og netop sundhedsvæsenet er både en del af udfordringen og en del af løsningen. Sundhedsvæsenet er fundamentalt for, at vi hver især får flest mulige gode år på arbejdsmarkedet. Det er også afgørende for, at medborgere på kanten af arbejdsmarkedet får en reel mulighed for at træde ind og bidrage. 

Sundhedsvæsenet hjælper os allerede i dag med alt fra dårlig ryg til kræft, men vi mener, at der er mere at hente: Et endnu stærkere fokus på både forebyggelse og innovativ behandling kan give et stærkt bidrag til at skaffe flere hænder på det danske arbejdsmarked. 

Og så er vi tilbage ved budskabet i dette indlæg: Selvom der er mange konkurrerende kriser, der kræver opmærksomhed og økonomiske ressourcer, så må det ikke gå ud over sundhedsvæsenet. Tværtimod bør der fortsat investeres i sundhed – både forebyggelse og behandling – for her kan vi få dobbelt effekt. Vi kan både mindske behovet for sundhedsvæsenets ydelser på længere sigt og give flere borgere flere gode år på arbejdsmarkedet. Lad os give to eksempler.

Vaccinationsprogrammer og genterapier

Det giver intuitivt mening, at det er en god idé at forebygge sygdom. Jo mere vi kan forebygge, jo mindre pres vil der være på sundhedsvæsenet, og jo mere plads kan vi skabe til andre indsatser, for eksempel til forbedringer inden for psykiatri og til nye, innovative behandlinger.

En af de mest effektive forebyggelsestiltag er vaccinationer. Udvidede vaccinationsprogrammer kan spille en positiv rolle i forhold til at sikre et i dag udfordret velfærdssamfund. 

Ved at tilbyde danskerne relevante vacciner gennem hele livsforløbet – og ikke kun i børnevaccinationsprogrammet – mener vi, at man bl.a. kan mindske den samlede sygdomsbyrde i samfundet og lette presset på sundhedsvæsenet, mindske sygefraværet på et presset arbejdsmarked og for nogle måske endda sikre flere år på arbejdsmarkedet. Altså bidrage til et styrket velfærdssamfund.

Vi glæder os over, at anerkendelsen af vaccinernes potentiale er voksende, som det blandt andet ses reflekteret i sundhedsministerens lovprogram for folketingsåret 2022-2023. 

Et andet godt eksempel på, hvordan investeringer i sundhedsvæsenet kan bidrage til et bæredygtigt velfærdssamfund, er den bølge af nye, avancerede terapier, f.eks. genterapier, der vil skylle ind over os de kommende år. Det særlige ved de avancerede terapier er, at de har potentiale til at helbrede mennesker, der i dag ikke har nogen behandlingsmuligheder eller lever et liv i konstant kontakt med sundhedsvæsenet og andre dele af den offentlige sektor og ofte med begrænset eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

De avancerede behandlinger har altså også potentiale til at reducere belastning på sundhedsvæsenet og måske endda bidrage positivt til arbejdsstyrken. Både forebyggelse og behandling kan således skabe værdi for samfundet i et bredere perspektiv.

Forudsætter investeringer

Der står ikke et pengetræ på Christiansborg Slotsplads – det ved vi godt. Men hvis vi skal udnytte de potentialer ved forebyggelse og ny, innovativ behandling, som vi skitserer ovenfor, så kræver det et helhedsorienteret perspektiv, hvor også værdien af et aktivt liv med tilknytning til arbejdsmarkedet bliver medregnet, når vi vurderer innovation. Vi skal se på innovative, nye løsninger som investeringer frem for rene omkostninger. 

Som en del af det danske sundhedsvæsen og som leverandører af lægemidler er vi klar til at bidrage til at finde værdibaserede løsninger, der kan understøtte et helhedsorienteret perspektiv – for eksempel innovative prisaftaler på nye avancerede terapier, hvor leverandøren deler risikoen ved investeringen med det offentlige. Vi vil også gerne hjælpe med at synliggøre de potentielle gevinster gennem sundhedsøkonomiske beregninger og relevant, lokal real world-evidence. 

Én af de ting, coronakrisen viste os, er, at det kræver samarbejde på tværs af landegrænser, organisationer, og sektorer at løse de store udfordringer, der præger vores tid for at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Den læring gør sig også gældende her, og vi håber endnu en gang at få lov at bidrage.

Vi er kommet igennem store kriser før, og det kan vi gøre igen. Vi skal bare huske, at prioritering af danskernes sundhed er en del af løsningen.