Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er som repræsentant for Danmark valgt ind i bestyrelsen for Europa-regionen under Verdenssundhedsorganisationen WHO. Det skete på et møde i WHO’s regionalkomité for Europa, hvor Søren Brostrøm blev valgt for en tre-årig periode. Det skriver Sundhedsstyrelsen. Danmark havde senest en plads i regionalbestyrelsen i 2006, da den daværende direktør for Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian Gøtrik repræsenterede Danmark. Søren Brostrøm mener, at bestyrelsesposten vil give Danmark en platform til at markere danske mærkesager i WHO som f.eks. et stærkt fokus på...