Når Danske Regioners Medicinråd fra starten af 2017 ventes at blive en realitet, vil lægemidler skulle gennemgå en helt ny vurderingsprocedure, førend det kan tages i brug på danske sygehuse. Vurderingen – der som noget nyt vil skele til lægemidlets økonomi – vil blandt andet være baseret på et skøn af lægemidlets merværdi i forhold til nuværende behandling med hensyn til livsforlængelse, bivirkninger og livskvalitet. Det fremgår af dokumenter, som Danske Regioner i dag har præsenteret. På baggrund af en lægefaglig og statistisk analyse...
