Danmark og EU bør styrke indsatsen inden for AI og ATMP’er DEBAT: Der er flere områder, hvor danske og europæiske biotek- og lægemiddelvirksomheder kan opnå nye og epokegørende resultater, der kan føre til innovative lægemidler. Hvor ville det dog være fantastisk, hvis Danmark tog teten og arbejdede mere målrettet mod at blive en førende ATMP-innovation hub. Og måske kan vi med kombinationen af AI-teknologi appliceret på ATMP-udvikling nå nye højder for et dansk life science eventyr, skriver Jonas Hink, life science konsulent og strategisk rådgiver.

Skriv en kommentar

Debat: Styrk pensionsselskabernes investeringsmuligheder indenfor unoteret biotek Noget tyder på, at konkrete danske initiativer er på vej til at blive introduceret, så bl.a. pensionsselskaberne kan yde et positivt bidrag inden for life science og lægemiddelforskning. Men det kræver mod og vilje fra politisk hold og relevante aktører at støtte op med handling og imødekommenhed, så nye tiltag ikke bliver kvalt i rammevilkår, passivitet og europæisk bureaukrati, skriver Jonas Hink, læge, life science konsulent og strategisk rådgiver.

Skriv en kommentar

En bedre udnyttelse af risikovillig kapital er en grundforudsætning, hvis EU og Danmark vil være med i biotech-kapløbet Kommende life science strategi, EU-formandskab og Biotech Act skaber fornyet håb for de farmaceutiske biotech virksomheder – men lyt til ophavet, skriver Jonas Hink.

Skriv en kommentar

Sygdomsbyrder, kliniske studier og investeringer – er der proportionalitet? Årsagerne til diskrepansen mellem omfanget af klinisk lægemiddelforskning og sygdomsbyrde varierer formentlig for de forskellige sygdomme. Men der er nok alligevel nogle fællestræk – herunder betalingsevne og -villighed eller mangel på samme, og dermed det forventede udbytte forbundet med investering. Og i netop disse tilfælde giver det mening at etablere kommercielle incitamenter til forskning og udvikling inden for de underprioriterede sygdomsområder.

Skriv en kommentar

Kan AI generere klinisk evidens? På trods af udfordringer og begrænsninger vil AI-genererede data i fremtiden kunne anvendes som dokumentation for klinisk sikkerhed og effekt, og dermed erstatte de randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, som vi kender dem. Det vil medføre en massiv acceleration i udviklingen af nye sundhedsløsninger og produkter.

Skriv en kommentar

Kære EU-Kommission – tænk jer godt om Der er meget på spil, når EU-Kommissionen fremlægger dens forslag til revision af den generelle farmaceutiske lovgivning, samt lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme. Forslagene kommer i forlængelse af EU-Kommissionens tidligere udmeldte lægemiddelstrategi for Europa. De forventes at blive frigivet inden udgangen af marts 2023.

Skriv en kommentar

Individualiseret eller personlig medicin: Mulighederne er mange og omfatter ikke kun helgenomsekventering Hvis ambitionen er at udvikle personlig medicin som en integreret del af vores fremtidige sundhedstilbud, bør vi nøje gennemtænke fordele og ulemper ved offentlig-private partnerskabsstrukturer.

Skriv en kommentar

Glem ikke de sjældne, men samlet set hyppige sygdomme Der er store både menneskelige og samfundsmæssige gevinster at hente ved en hurtig, korrekt og effektiv diagnostik og behandling af de 6-8 pct. af befolkningen, der lever med en sjælden sygdom.

Skriv en kommentar