En ny type lægemidler, gepanterne, har gjort underværker for nogle personer med migræne, hvor andre behandlinger har fejlet.
Atogepant er et af disse lægemidler, og behandlingen er faktisk så ny, at læger over for deres patienter endnu ikke har kunnet afvise, at der kan opstå bivirkninger efter brug over lang tid, eller at nogle personer med migræne slet ikke kan tåle behandlingen og bliver ramt af sjældne bivirkninger.
Det har forskere nu undersøgt i et studie, hvor de har samlet data fra flere mindre kliniske studier, herunder ét, hvor patienter med migræne i behandling med atogepant er fulgt i op til ét år.
Den samlede analyse viser ikke grund til nye bekymringer – hverken vedrørende bivirkninger eller tolerabilitet.
»Det er en poolet analyse af alle de data, som vi har til rådighed fra kliniske placebokontrollerede forsøg med atogepant. I analysen finder vi ingen grund til bekymring, og det budskab kan læger gå videre med til deres patienter,« siger en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter og leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine.
Forskningen er offentliggjort The Journal of Headache & Pain.
Behandlingen er i rivende udvikling
Messoud Ashina oplyser, at behandlingen af personer med migræne har været gennem en rivende udvikling de seneste år. Det gør, at mange flere patienter end tidligere kan få lindret symptomerne på den invaliderende tilstand.
Medicin mod migræne opdeler man typisk i uspecifik medicin og specifik medicin.
Med de målrettede lægemidler mindsker vi risikoen for utilsigtede effekter
Messoud Ashina, professor og overlæge, Dansk Hovedpinecenter og leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine
Den specifikke medicin er lægemidler, der oprindelig er udviklet til noget andet, men kan benyttes til at lindre symptomerne på migræne eller forebygge migræne. Det drejer sig blandt andet ibuprofen og panodil mod anfald, mens forebyggende behandling inkluderer lægemidler udviklet til behandling af epilepsi, antidepressiv medicin og blodtrykssænkende medicin.
De specifikke lægemidler er triptaner, der benyttes i behandlingen af migræne i mere end 30 år, og nu gepanter samt monoklonale antistoffer.
Der er på nuværende tidspunkt markedsført to forskellige gepanter, rimegepant og atogepant, hvoraf der i Danmark indtil videre kun ydes tilskud til behandling med rimegepant.
De monoklonale antistoffer og nu også gepanterne er en gamechanger i den forebyggende behandling af migræne.
»Når vi tidligere har behandlet patienter med uspecifikke lægemidler, øger det risikoen for bivirkninger, fordi der er større sandsynlighed for, at de rammer flere forskellige mekanismer i kroppen. Det gør det også sværere for patienter at være vedholdende i den forebyggende behandling. Med de målrettede lægemidler mindsker vi risikoen for utilsigtede effekter, men det skal selvfølgelig kunne dokumenteres,« forklarer Messoud Ashina.
Både mod episodisk og kronisk migræne
Mens rimegepant kun er testet og godkendt til personer med episodisk migræne, er atogepant testet og godkendt til både behandling af episodisk migræne og kronisk migræne, altså migræne i mere end 15 dage om måneden.
Den kliniske forskning med atogepant har vist, at behandlingen hos mellem 50 og 60 pct. af patienterne kan lede til minimumsreduktion i antallet af migrænedage på 50 pct.
Forskere har set lignende effekt ved behandling med monoklonale antistoffer.
»Med gepanterne og de monoklonale antistoffer har vi fået nogle effektive behandlinger til personer med migræne. Og fordi behandlingerne samtidig er specifikke, minimeres risikoen for bivirkninger og for, at patienten ikke kan tåle behandlingen. Men kliniske forsøg varer typisk kun i tre måneder, så vi har brug for data over længere tids forbrug af gepanter, ligesom vi har brug for data fra store datasæt for at kunne fange de sjældne bivirkninger,« siger Messoud Ashina.
Luftvejsinfektioner, forstoppelse og kvalme
I studiet har forskerne samlet data på 1.550 personer med migræne fra placebokontrollerede studier (1.142 i behandling med atogepant og 408 i behandling med placebo) og 1.424 personer med migræne fra langtidsstudier med en varighed på omkring ét år (1.228 i behandling med atogepant og 196 i behandling med placebo).
Det er meget opmuntrende, at vi selv i dette store datasæt ikke ser nogen nye sikkerhedsbekymringer
Messoud Ashina, professor og overlæge, Dansk Hovedpinecenter og leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine
Resultatet af den samlede analyse viser, at der i begge typer studier var tilsvarende rapporteringer om bivirkninger i behandlingsgruppen og i placebogruppen.
De mest almindelige bivirkninger til behandling med atogepant var øvre luftvejsinfektioner, hvilket 5,3 pct. i de placebokontrollerede studier udviklede og 7,7 pct. i studierne med langtidsopfølgning.
De tilsvarende tal for forstoppelse var i studierne hhv. 6,1 pct. og 5,0 pct., kvalme 6,6 pct. og 4,6 pct. og urinvejsinfektioner 3,4 pct. og 5,2 pct.
Forskerne observerede også, at behandling med atogepant kunne lede til vægttab, og at dette vægttab så ud til at være dosisafhængigt.
På tværs af studierne ledte bivirkninger ved behandlingen blot til behandlingsstop for mellem tre og fem pct. af patienterne.
Overlæge: Behandlingen er meget sikker
»Det er meget opmuntrende, at vi selv i dette store datasæt ikke ser nogen nye sikkerhedsbekymringer vedrørende behandling af migræne med atogepant. Det er med til at øge tilliden til behandlingen, og læger nu kan fortælle deres patienter, at data fra et stort studie med behandling med atogepant i op til ét år viser, at behandlingen er meget sikker,« siger Messoud Ashina.
Messoud Ashina er meget glad for de behandlingsmuligheder, som læger i dag har til rådighed. Ifølge behandlingsvejledningerne på området skal man først afprøve de ældre og billigere lægemidler, når en migrænepatient sættes i forebyggende behandling.
De, der ikke oplever tilstrækkelig effekt eller uacceptable bivirkninger ved disse behandlinger, har nu endnu en chance med gepanterne eller de monoklonale antistoffer.
Indtil videre udskrives de monoklonale antistoffer kun fra hovedpineklinikkerne, mens atogepant også kan udskrives fra almen praksis, dog uden tilskud.
De to nye typer behandlinger giver også lægerne på hovedpineklinikkerne nogle valgmuligheder, så de kan tilpasse behandlingen til patientens situation.
Hurtigt ude af kroppen
Idet de monoklonale antistoffer har en lang virkningstid, har de også en halveringstid på flere måneder. Gepanterne skal tages regelmæssigt, men har derimod en kort halveringstid på få timer. Det gør, at lægemidlet hurtigt er ude af kroppen igen.
»Det kan spille en rolle, når man som læge behandler for eksempel en ung kvinde, der påtænker at blive gravid på et tidspunkt i fremtiden. Ingen af præparaterne er afprøvet på gravide, så idet gepanterne hurtigt er ude af kroppen igen, kan de være det rigtige valg på det tidspunkt,« siger Messoud Ashina.
Han uddyber, at selv om der ikke er lavet sammenligningsstudier med gepanter og monoklonale antistoffer, ser de to typer af lægemidler ud til at have nogenlunde samme effekt og gunstige bivirkningsprofil.
Messoud Ashina udfører rådgivning for flere firmaer (AbbVie, Amgen, AstraZeneca, Eli Lilly, GlaxoSmithKline, Lundbeck, Novartis, Pfizer og Teva), der udvikler medicin til patienter med migræne, herunder AbbVie, som markedsfører atogepant.
