Aneesh Thakur
MRNA-teknologi er en game changer, der kommer til at sætte et endnu større aftryk på lægemiddeludvikling i fremtiden, siger Aneesh Thakur, vaccineforsker ved Institut for Farmaci på KU.Foto: Privat

MRNA-teknologi revolutionerer vaccineudvikling Vaccineekspert Aneesh Thakur fra Københavns Universitet forklarer, hvorfor mRNA-teknologi under COVID-19-pandemien har sat nye standarder for udvikling af vacciner. Vi er først lige begyndt at forstå, hvor meget mRNA-teknologien kan få af betydning for lægemiddelindustrien i de kommende år, siger han.

Før 2020 var begrebet mRNA-teknologi til udvikling af vacciner ikke noget, der havde genklang i den brede offentlighed. Kun meget få havde nogensinde hørt om teknologien, der indtil sidste år næsten udelukkende eksisterede som en flygtig fantasi i diverse laboratorier.

Det har COVID-19 og vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech nu ændret på.

mRNA-teknologi er en game changer, der kommer til at sætte et endnu større aftryk på lægemiddeludvikling i fremtiden

Aneesh Thakur, lektor, Institut for Farmaci, Københavns Universitet

Ved hjælp af mRNA-teknologi lykkedes det de to medicinalfirmaer i løbet af 2020 at producere, teste og få nødgodkendt to vacciner på under ét år, og det er inden for lægemiddeludvikling verdensrekord med to tykke streger under.

Lektor Aneesh Thakur fra Vaccine Design and Delivery på Institut for Farmaci på Københavns Universitet forsker i vaccineudvikling, og ved indgangen til 2020 publicerede han artiklen ‘Opportunities and Challenges in the Delivery of mRNA-Based Vaccines’ i det videnskabelige tidsskrift Pharmaceutics.

Allerede dengang forudsagde han, at mRNA havde et enormt potentiale inden for ikke bare vaccineudvikling, men også inden for udvikling af andre typer af lægemidler. Den samme krystalkugle, som den danske forsker benyttede sig af dengang, viser i dag, at vi kommer til at høre meget til mRNA-teknologi inden for de kommende år.

»mRNA-teknologi er en game changer, der kommer til at sætte et endnu større aftryk på lægemiddeludvikling i fremtiden. Teknologien kommer med nogle enormt store fordele, som andre teknologier ikke har. Blandt andet gør den det muligt meget hurtigt at producere vacciner, hvilket også var nødvendigt i forbindelse med COVID-19. Netop derfor har teknologien fået sit gennembrud, men der er meget mere på vej,« forklarer Aneesh Thakur.

Lærer kroppen at genkende protein fra coronavirus

MRNA-teknologien fungerer meget simpelt ved, at man med eksempelvis en vaccine introducerer et lille stykke mRNA i kroppen.

Det lille stykke mRNA fortæller kroppens egne genetiske produktionsapparater, at de skal producere for eksempel spike-proteinet, der er det protein, som coronavirus bruger til at inficere kroppens celler.

Efter kroppen har produceret en overflod af harmløse spike-proteiner, og immunforsvaret har lært dem at kende, forsvinder mRNA’et igen som dug for solen.

Efterfølgende vil immunforsvaret producere antistoffer og angribe spike-proteinet, næste gang det kommer ind i kroppen – denne gang siddende på en coronavirus.

På den måde er kroppen blevet immun.

Teknologi havde startvanskeligheder

Det hele lyder måske meget simpelt, men forskere har siden 1990’erne arbejdet på at kunne lave vacciner med mRNA-teknologi.

Aneesh Thakur fortæller, at der har været to store forhindringer, som forskerne har skullet overkomme for at komme frem til succeserne med COVID-19-vacciner i 2020.

For det første viste de indledende forsøg med mus og vacciner baseret på mRNA-teknologi, at vaccinerne skaber et meget kraftigt immunrespons, der også var alt for kraftigt til mennesker.

For det andet er mRNA et utroligt ustabilt molekyle, der ikke kan eksistere i kroppen i mere end fem minutter, før det bliver nedbrudt. Det er blandt andet årsagen til, at vacciner, der er lavet på baggrund af mRNA-teknologi, skal opbevares ved ekstreme kuldegrader.

»Det tog mange år at løse de her problemer. Men det lykkedes for forskere at lave små ændringer i teknologien, så den ikke producerer så kraftigt et immunrespons, og derudover har forskere udviklet et system baseret på lipider, så de kan få mRNA til at overleve længere tid i kroppen, inden det bliver nedbrudt. Det gør, at mRNA’et kan nå de relevante celler og indlede opbygningen af et immunrespons,« forklarer Aneesh Thakur.

Moderna-vaccine designet på to dage

Aneesh Thakur fortæller, at mRNA-teknologien kommer med meget interessante fordele sammenlignet med andre teknologier til at udvikle vacciner. Først og fremmest er teknologien rasende hurtigt, og det er i et lægemiddeldesignperspektiv ret interessant.

Der er mange muligheder for at erstatte mindre effektive vacciner, eller designe vacciner mod infektionssygdomme, som der ikke findes vacciner mod i dag

Aneesh Thakur, lektor, Institut for Farmaci, Københavns Universitet

Hvis forskere er i besiddelse af den genetiske sekvens fra en virus, kan de på få timer designe en vaccine, som lærer kroppens immunforsvar at angribe ét eller flere steder på viruspartiklen.

Som eksempel tog det blot Moderna to dage i januar 2020 at designe deres vaccine. 66 dage senere blev den første vaccine skudt ind i armen på en forsøgsperson.

»Produktionsapparatet bliver også ekstremt agilt, når man benytter mRNA-teknologi til vaccineudvikling. Eksempelvis kan man meget hurtigt ændre på mRNA-sekvensen, hvis virus muterer. Det er man allerede i færd med vedrørende coronavirus, for at vaccinerne kan virke mod de muterede varianter af virus. Men produktionen kan også på et øjeblik omlægges til at producere vacciner mod andre infektionssygdomme eller sågar kræft,« siger Aneesh Thakur.

Teknologi kan benyttes til udvikling af vacciner mod kræft

Aneesh Thakur vurderer, at vi i de kommende år vil se mange flere vacciner, der er baseret på mRNA-teknologi.

Den danske forsker ser blandt andet store potentialer inden for udvikling af vacciner mod infektionssygdomme, som man ikke har vacciner mod i dag. Det gælder blandt andet virusinfektioner som HIV og dengue.

»Der er ingen grund til, at vi erstatter de allerede gode vacciner med vacciner baseret på mRNA-teknologi. Men der er mange muligheder for at erstatte mindre effektive vacciner, eller designe vacciner mod infektionssygdomme, som der ikke findes vacciner mod i dag,« siger han.

Derudover mener Aneesh Thakur, at mRNA-baserede vacciner har et kæmpe potentiale inden for kræftområdet, hvor vaccinerne lærer kroppens immunforsvar at genkende og angribe proteiner eller DNA-sekvenser, der er unikke for kræftceller.

Ydermere er vaccinerne også interessante inden for det autoimmune felt. Blandt andet har Pfizer lavet en mRNA-baseret behandling, som i mus kan bremse udviklingen af multiple sklerose.

Forskning i mRNA-teknologi fortsætter i rasende tempo

For at det fulde potentiale af mRNA-vacciner skal kunne realiseres, skal forskere og lægemiddeludviklere dog arbejde videre med at fjerne nogle af de bump i vejen, som teknologien stadig møder.

Det betyder blandt andet, at der fortsat skal udvikles imod at gøre teknologien mindre afhængig af ekstreme kuldegrader.

Efter sigende kan CureVacs vaccine mod COVID-19, der også er baseret på mRNA-teknologi, tåle at blive transporteret ved blot fem minusgrader, så det ser ud til, at det ikke er en uløselig opgave.

»Flere forskellige laboratorier arbejder på at videreudvikle et system til effektiv vaccinelevering. Når det lykkes bliver potentialet i mRNA-vacciner blot endnu større. Man kan eksempelvis forestille sig, at man kan levere flere forskellige stykker mRNA mod to forskellige sygdomme i samme vaccine, eller at man designer vacciner, der er individuelt tilpasset til den enkelte persons biologi,« siger Aneesh Thakur.

»Derudover har teknologien også potentiale inden for andre lægemiddelområder, eksempelvis i forbindelse med sygdomme, hvor en patient mangler et protein. Det kan være hæmofili, hvor man kan injicere det rette mRNA, for at kroppen selv kan producere de blodlegemer, som den mangler,« siger han.

Skriv kommentar