Fire år efter sidste behandling med sklerosemidlet Lemtrada (alemtuzumab) har to ud af tre patienter fortsat effekt. Det viser data, som er præsenteret på den europæiske sklerosekongres ECTRIMS. Lemtrada markedsføres af det Sanofi-ejede selskab Genzyme. I modsætning til andre behandlinger til attakvis sklerose adskiller Lemtrada sig ved at blive givet over to behandlingsforløb. Den første behandling gives intravenøst over fem dage, mens næste behandling gives 12 måneder senere over tre dage. Resultaterne af to opfølgningsstudier fem år efter første behandlingsforløb...