Husstøvmide­allergikere under­behandles i Danmark
Det er desværre ikke alle allergikere i Danmark, der tilbydes optimal allergibehandling, mener Morten Hovgaard-Sven og Ole Hilberg.Foto: Lars Andersen

Husstøvmide­allergikere under­behandles i Danmark Vi skal sikre, at allergiramte danskere også får hjælp til efterårets oversete allergi. Mangelfuld behandling af husstøvmideallergi øger risikoen for at udvikle allergisk astma.

Efteråret er over os, og vi nærmer os en tid, hvor vi helt generelt er mere indenfor. Og udover bekymringer om el- og gaspriser kan husstøvmiden også skabe unødvendigt store gener for danskerne, hvis man ikke er opmærksom på den.

Den kan ikke ses med det blotte øje, men husstøvmiden trives godt i lune områder af hjemmet, hvor der er høj luftfugtighed og moderate temperaturer samt let adgang til dens føde, som består af skæl og hår fra mennesker og dyr. Den trives derfor allerbedst i din seng.

I 2015 blev det anslået i en undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark, at 475.000 danskere led af husstøvmideallergi. Og det er en rimelig antagelse, at det tal kun er blevet større og har fulgt den opadgående kurve for udviklingen af allergi i Danmark, som ses i den nationale sundhedsprofil.

Husstøvmideallergi er en af de største risikofaktorer for udvikling af allergisk astma – det kalder derfor på handling

Dermed er der god grund til, at danskerne skal tage deres allergi eller mistanke om dette alvorligt. Men vi må erkende, at det danske sundhedssystem i sin nuværende form ikke er gearet til at sørge for, at de mange tusinde danske husstøvmideallergikere bliver behandlet optimalt.

Husstøvmideallergi har ikke en afgrænset sæson som for eksempel pollenallergi. Derfor kan den være lettere at overse, da mange patienter efterhånden vænner sig til at leve med symptomerne og vænner sig til tilstanden. Husstøvmideallergi er en af de største risikofaktorer for udvikling af allergisk astma – det kalder derfor på handling.

Allergi drukner i mængden

Der er desværre ikke et quickfix, men i Sundhedsstyrelsens ‘servicetjek’ af allergiområdet fra 2017 blev det vist, at kvaliteten af udredning og behandling inden for allergiområdet kan højnes ved at styrke allergikompetencerne i almen praksis. Der er basis for at arbejde med kvalitetsarbejdet i klyngeregi, således at der udvikles standardiserede instrukser for allergibehandling, som kan implementeres på højde med dem, vi kender fra diabetesområdet.

Siden diabetesområdet blev til en klyngepakke, er behandlingen blevet forbedret markant. Der er basis for, at allergiområdet kan forbedres på samme måde.

Kun lidt er dog sket siden ‘servicetjekket’ i 2017. Lægerne i almen praksis tager problematikken alvorligt, men lægemangel er et reelt problem, og allergihenvendelser drukner nogle gange i mængden af henvendelser.

Man burde gøre mere for, at de alment praktiserende læger kan optimere deres viden gennem for eksempel kurser og vidensdeling med allergispeciallægerne. I dag er det primært praktiserende speciallæger, som står for behandlingen af husstøvmideallergikere.

Mange patienters første stop på deres patientrejse er hos deres alment praktiserende læge. Det er dog ikke alle alment praktiserende læger, som har erfaring med behandling af husstøvmideallergi.

Derfor vil de ofte henvise til specialister, som der er store regionale forskelle i adgangen til. Derfor kan der være op til måneders ventetid, hvilket er med til at skabe yderligere ulighed i sundhed blandt danskerne, og det er ikke i orden.

Da allergivaccination kan gennemføres nemt via den praktiserende læge, kan det være med til at mindske uligheden i sundhed, så det ikke kun er de patienter, der bor tæt på allergicentrene, som kan vaccineres.

Kan føre til allergisk astma

Imens står op mod en halv mio. danskere tilbage uden at være sikret optimal behandling for deres husstøvmideallergi. Udover at manglende eller mangelfuld behandling af husstøvmideallergi forringer patienternes livskvalitet, så betyder det også, at de er i forhøjet risiko for at udvikle allergisk astma.

Vi ved, at mange allergikere på tværs af alle slags allergier har nedsat livskvalitet samt en øget kontakt til sundhedsvæsenet

Hos ca. 80 pct. af børn og unge med astma ses der også allergi over for et eller flere inhalationsallergener herunder husstøvmideallergi. Ved astma i 20-44-årsalderen har ca. 2/3 en positiv allergitest, hvilket dog ikke er det samme som klinisk relevant allergi, hvorimod der ved astma med debut efter 50-årsalderen ses positive allergitests på nogenlunde samme niveau som generelt i befolkningen. Allergiudredning er vigtigt og bør foretages hos alle patienter, der udredes på mistanke om astma.

Det er desværre ikke alle allergikere i Danmark med denne risiko, der tilbydes optimal behandling herunder vaccination, men det burde vi være i stand til.

Vi kan også konstatere, at der er få danskere, som bliver vaccineret for deres allergi, hvis man sammenligner med nogle af vores naboer.

Sammenligner man med tallene fra henholdsvis Norge og Tyskland, er dobbelt så mange borgere i vaccinebehandling for deres allergi. Det kan vi godt gøre bedre.

Mangler viden

Det kan skyldes en række forskellige faktorer. Generelt er der mangel på viden om husstøvmideallergi og om relevant behandling af den.

Vi ved, at mange allergikere på tværs af alle slags allergier har nedsat livskvalitet samt en øget kontakt til sundhedsvæsenet. Det påvirker deres dagligdag i alt fra nedsat produktivitet på arbejde, socialt samvær med venner og familie og søvnbesvær.

Mange gange gemmer allergien sig bag symptomer, som man ikke er så opmærksom på, og ofte forveksles allergien med en længerevarende forkølelse.

Der er hjælp at hente, men man skal opsøge den selv. Det kan være alt fra at følge gode rengøringsråd, anvende passende symptomlindrende medicin eller muligheden for at lade sig vaccinere og behandle selve årsagen til husstøvmideallergien.

Vigtigt er det at få stillet den relevante diagnose hos sin læge. Det gælder for de mange danskere, der potentielt går efteråret og vinteren i møde med symptomer, der kunne undgås, og som bør undgås.

I dag er det i høj grad op til patienterne selv at sikre, at de får tilbudt den bedst mulige behandling. Det er ikke alle patienter, som er i stand til det, og i sidste ende burde det ikke være deres ansvar.

Skriv kommentar