Milliardinvesteringer i klinisk forskning bevæger sig i disse år udenom Europa og ryger i stedet til USA og Kina samtidig med, at patienter og sundhedsvæsener i Europa får ringere adgang til sundhedsinnovation. I dag kommer kun 22 pct. af verdens innovative lægemidler fra Europa, mens USA står for 47 pct. For bare 25 år siden var det ifølge lægemiddelindustriforeningen Lif omvendt.

Samtidig er Europas andel af globale kliniske forsøg halveret over det seneste årti, mens Kinas er mere end tredoblet. I de seneste fem år er cirka 60.000 europæiske patienter dermed gået glip af muligheden for at deltage i kliniske forsøg, der ellers sikrer kontinuerlig udvikling af sygdomsbehandling.

1. juli overtager Danmark EU-formandskabet. Og selvom et formandskab ikke betyder carte blanche til at ændre lovgivning og iværksætte alverdens initiativer på EU-niveau, så er EU-formandskabet en enestående mulighed for at sætte politisk fokus og aftryk. Og den mulighed må vi ikke tage let på, for det kan koste Danmark og resten af EU dyrt i både sundhed og konkurrenceevne.

Går ud over patienterne

Smidige processer, villighed til offentlig-privat samarbejde og tidlig adoption af nye innovationer er nogle af de afgørende faktorer, når en global lægemiddelvirksomhed som MSD skal placere klinisk forskning og dermed investeringer til gavn for patienter og samfund. Alene i Danmark deltog knap 5.000 danskere i et af vores kliniske forsøg i 2023, og MSD investerede hele 130 mio. kr. i klinisk forskning, hvilket gør os til en af de største private investorer i klinisk forskning herhjemme.

Det er rigtig gode takter, at Erhvervsministeriet for nylig har meldt ud, at man blandt andet vil have fokus på at forbedre rammerne for life science under EU-formandskabet. Men rammer er ikke nok. Der skal investeringer til

Men det er ikke givet, at vi fortsat kan trække investeringer til Danmark, hvis rammevilkårene for innovation og forskning forringes. Og det gør de desværre. For eksempel viser en helt ny opgørelse fra brancheforeningen EFPIA, at Danmark er blevet et af de mest restriktive lande, når det kommer til fuld adgang til nye innovative lægemidler, hvor vi er faldet fra en 5. plads til en 15. plads. Vi er simpelthen blevet for restriktive og bureaukratiske på dette område. Men hurtig optagelse af nye behandlinger er en grundsten i et innovativt sundhedsmiljø.

Et eksempel er lungekræft. Over de sidste 20 år har vi herhjemme registreret en tredobling i 5-års overlevelsen ved lungekræft. Det har været muligt takket være investeringer i klinisk forskning, tidlig diagnosticering, pakkeforløb og adgang til nye innovative behandlinger, som for eksempel immunterapi.

Både den nye Kræftplan V og den danske Life Science-strategi rummer oplæg til, at Danmark skal være førende inden for innovative behandlinger. Ambitioner for adgang til behandling er vigtigt i en dansk kontekst, men der er også behov for at løfte blikket ud over Danmarks grænser og skabe visioner for adgang til behandling på europæisk plan, så EU opnår gevinster i form af sundhed og velstand ved investeringer i nye innovative behandlinger.

Danmark skal stille sig i spidsen for arbejdet

Lægemiddelindustrien er ekstremt vigtig for EU-borgernes sundhed, men også for handelsbalancen. Og i Danmark er den på få år blevet helt afgørende for dansk eksport, vækst og velfærd. Men presset udefra er reelt, og vi risikerer at tabe yderligere terræn, hvis Europa og Danmark ikke prioriterer fortsatte investeringer og gode rammer i hele økosystemet omkring lægemiddelindustrien. Det gælder ikke mindst rammerne for databeskyttelse, der skal være attraktive for at tiltrække innovation.

Det er nu, vi som et samlet Europa skal beslutte, om vi vil prioritere life science-området som en motor for hele Europas konkurrenceevne

EU skal tilskynde til mere klinisk forskning og sikre lige adgang til innovationer, som løbende forbedrer kvalitet, effektivitet og behandlingsresultater. Nye lovgivningsrammer og bedre datainfrastrukturer kan også understøtte adgangen til disse fremskridt. Data, automatisering og AI kan for eksempel hjælpe med mere effektiv og præcis beslutningstagning, diagnosticering og behandling.

En kommende europæisk Life Science-strategi, samt EU’s Biotech Act som forventeligt skal udformes under det danske formandskab, bør indkapsle dette. Først og fremmest for patienternes skyld, men også for vores sundhedssystemer og samfund, der vil kvittere med europæisk robusthed, uafhængighed og økonomisk vækst.

Danmark skal stille sig i spidsen for dette arbejde med at udvikle en strategi, som favner hele værdikæden og life science økosystemet, og som skaber varige, attraktive og innovationsfremmende rammer for forskning, udvikling, produktion og anvendelse af lægemidler og medicinsk udstyr i EU. Det er rigtig gode takter, at Erhvervsministeriet for nylig har meldt ud, at man blandt andet vil have fokus på at forbedre rammerne for life science under EU-formandskabet. Men rammer er ikke nok. Der skal investeringer til.

Det er nu, vi som et samlet Europa skal beslutte, om vi vil prioritere life science-området som en motor for hele Europas konkurrenceevne. I så fald skal Europa i gang med at genvinde sin globale position. Ellers ender vi – EU’s borgere – som taberne, når det kommer til adgangen til fremtidens sundhedsinnovation.