Omkring 1.500 danskere får hvert år udført en bypassoperation på grund af forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Omkring en tredjedel af patienterne udvikler atrieflimren i løbet af nogle få dage efter operationen. Denne atrieflimren går dog ofte går i sig selv igen.
Nu viser ny dansk forskning, at selv om atrieflimren normalt kommer med fire til fem gange forøget risiko for udvikling af en blodprop, øger postoperativt atrieflimren ikke risikoen for kardioembolisk stroke.
Der er med andre ord heller ikke grund til at behandle postoperativt atrieflimren med blodfortyndere.
»Det bekræfter den måde, som vi behandler på i dag, og støtter de nuværende guidelines på området for antikoagulationsbehandling af postoperativ atrieflimren,« siger en af forskerne bag studiet, læge og kirurg Louise Feilberg Rasmussen fra Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Vi var faktisk overrasket over, at vi ikke fandt en signifikant forøget risiko for kardioembolisk stroke hos patienter, der udviklede postoperativ atrieflimren
Louise Feilberg Rasmussen, forsker, Aalborg Universitetshospital
»Men vi ved også fra store registerstudier, at personer, der oplever postoperativ atrieflimren, har øget risiko for med tiden at udvikle reelle hjerterytmeforstyrrelser med risiko for udvikling af stroke. Måske kan postoperativ atrieflimren være en markør for risikoen for senere hændelser, uden at det dog betyder, at man med det samme skal i behandling med blodfortyndere,« siger hun.
Forskningen er offentliggjort i Journal og the American Heart Association.
Data gransket fra 8.000 patienter
I studiet har forskerne gransket data for alle bypassoperationer i Vestdanmark i perioden fra 2010 til 2019. Det drejede sig om i alt 7.813 patienter.
Patienterne blev i undersøgelsen selekteret fra, hvis de forud for bypassoperationen havde fået stillet en diagnose med hjerterytmeforstyrrelser.
I Vestdansk Hjertedatabase kunne forskerne se, hvem der inden for fem døgn efter operationen fik stillet en diagnose med postoperativ atrieflimren, og i Landspatientregistret kunne forskerne se, hvem der senere udviklede stroke, hvem der døde, og hvad de døde af.
»Typisk udvikler patienter atrieflimren på anden eller tredjedagen efter en bypassoperation, men det går for det meste i sig selv igen, og vi udskriver dem ofte i sinusrytme. Hvis patienterne ikke har sinusrytme ved udskrivelse, plejer vi at udskrive en recept på blodfortyndere, men ellers gør vi ikke,« fortæller Louise Feilberg Rasmussen.
Ingen forskel mellem patienter
Resultatet af studiet viser for det første, at 2.049 af patienterne i undersøgelsen udviklede postoperativ atrieflimren. Det svarer til 26,2 pct.
195 patienter udviklede senere hen postoperativt iskæmisk stroke, men der var efter justering for forskellige faktorer ikke forskel på risikoen for at have udviklet iskæmisk stroke mellem personer med eller uden postoperativ atrieflimren.
Der var heller ingen forskel i dødsfald mellem de to grupper.
Forskerne fandt en ikke-signifikant forøget risiko for kardioembolisk stroke hos personer med postoperativ atrieflimren, men omvendt også en ikke-signifikant forøget risiko for storkarsokklusions-stroke hos personer, der ikke havde haft postoperativ atrieflimren.
Tidlig behandling med blodfortyndere var i studiet ikke associeret med nedsat risiko for senere at få stillet en diagnose med iskæmisk stroke.
Endelig fandt forskerne, at patienter, der havde udviklet postoperativ atrieflimren, havde større risiko for at dø af kardiovaskulære årsager sammenlignet med patienter, der ikke havde udviklet postoperativ atrieflimren.
»Vi var faktisk overrasket over, at vi ikke fandt en signifikant forøget risiko for kardioembolisk stroke hos patienter, der udviklede postoperativ atrieflimren. Det havde vi regnet med at finde. Patienter, der udvikler postoperativ atrieflimren, er typisk mere syge med flere risikofaktorer for stroke,« fortæller Louise Feilberg Rasmussen.
Hun uddyber, at det næste skridt i forskningen er at undersøge, om brug af blodfortyndere til personer med postoperativ atrieflimren alligevel kan modvirke udviklingen af iskæmisk stroke. Det forsøg er allerede i gang i USA, hvor personer med postoperativ atrieflimren bliver randomiseret til behandling med blodfortyndere eller placebo.
Resultatet af det studie og andre studier kan være med til at fintune guidelines på området.
»Vi har behov for at få belyst, hvordan vi bedst behandler patienter efter en hjerteoperation, hvordan vi beskytter deres hjerter og bedst forebygger cerebrovaskulære episoder uagtet af hjerterytmeforstyrrelser. Det er fristende at overføre vores store viden om atrieflimren uden relation til kirurgi til denne patientgruppe, men vores studie viser, at postoperativ atrieflimren efter hjertekirurgi skal behandles mere nuanceret. Derfor er der behov for at finde ud af, hvad det rigtige er at gøre,« siger Louise Feilberg Rasmussen.
