I en ny metaanalyse, publiceret i tidsskriftet Journal of Diabetes and Its Complications, konkluderer en gruppe forskere fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, at patienter med type 2-diabetes, der behandles med de såkaldte galdesyresekvestranter, får sænket kolesterolniveauet og langtidsblodsukkeret signifikant sammenlignet med patienter i behandling med placebo.
Det har længe været kendt, at galdesyresekvestranter forebygger hjerte-kar-sygdomme ved at reducere kolesterolniveauet, men det er første gang, at effekten for alvor dokumenteres hos patienter med type 2-diabetes, siger professor og overlæge Filip Krag Knop, der leder Center for Diabetesforskning, og som har været med til at udarbejde metaanalysen.
»Med metaanalysen viser vi, at galdesyresekvestranter er et godt behandlingsalternativ til de eksisterende blodsukkerregulerende behandlinger af type 2-diabetes. Vi ser også, at galdesyresekvestranter sænker kolesterolniveuaet hos patientgruppen signifikant. Der er imidlertid næsten ingen diabeteslæger, der kender til og anvender præparaterne i praksis, da galdesyresekvestranter ikke optræder i hverken de danske eller de fleste andre europæiske landes guidelines,« siger Filip Krag Knop, der mener, at det er en skam, at galdesyresekvestranter overses i behandlingen af patienter med type 2-diabetes:
»De bør være en del af arsenalet af præparater til blodsukkerregulering. Vi har patienter med forhøjet kolesterol og dårlig glykæmisk kontrol, der uden held er forsøgt behandlet med alle de andre behandlinger, vi har på hylden. For dem kunne galdesyresekvestranter være et bud på en effektiv behandling,« siger han.
Ukendt mekanisme
Galdesyresekvestranter virker ved at modificere galdens naturlige cirkulation således, at galden forhindres i at blive optaget i tyndtarmen og herfra transporteres tilbage til leveren, hvorfra den oprindelig blev frigivet. Galden udskilles i stedet med afføringen. Galde består hovedsageligt af kolesterol.
Når den naturlige galdecirkulation afbrydes, tvinges leveren til at danne ny galde, hvilket bevirker, at kolesterolniveauet i blodet sænkes. Effekten er baggrund for, at galdesyresekvestranter i årtier har været brugt til at reducere kolesterolniveauet i blodet og dermed incidensen af hjerte-kar-sygdomme.
Den kolesterolsænkende effekt er interessant i diabetesregi, men endnu mere interessant er det, ifølge Filip Krag Knop, at galdesyresekvestranter ydermere sænker patienternes langtidsblodsukker.
»Galdesyresekvestranter reducerer langtidsblodsukkeret svarende til mange af de andre orale, blodsukkerregulerende antidiabetika. Vi ved endnu ikke, hvorfor præparaterne har den effekt på langtidsblodsukkeret. Én hypotese lyder, at bindingen af galde i tarmen øger koncentrationen af tarmhormonet GLP-1, som medierer blodsukkerfald,« siger Filip Krag Knop og tilføjer, at flere ph.d.-studerende på Center for Diabetesforskning aktuelt arbejder på at afdække disse mekanismer.
Metaanalysen, der har sammenholdt 17 studier af i alt 2.950 patienter med type 2-diabetes i behandling med galdesyresekvestranter eller placebo, viser, at galdesyresekvestranter sænker langtidsblodsukkeret med op til 6,0 mmol/mol sammenlignet med placebo, mens det totale kolesterol reduceres med 0,12 mmol/L.
Desuden er galdesyresekvestranter ikke associeret med hypoglykæmi, men er hos op imod en femtedel af patienterne forbundet med gastrointestinale gener.
Mangel på industriel interesse
I de amerikanske guidelines optræder galdesyresekvestranter som behandlingsalternativ til patienter med type 2-diabetes. At præparaterne ikke rigtig har vundet gehør inden for Europas grænser, antager Filip Krag Knop bl.a. skyldes, at de oprindelig er udviklet til behandling af hjerte-kar-sygdomme.
»En anden grund kan være, at der stort set ikke findes studier, hvor galdesyresekvestranter sammenlignes med andre eksisterende antidiabetika. Det er typisk industrien, der finansierer disse studier, og eftersom galdesyresekvestranter har været på markedet længe og ikke har mange ‘patent-år’ tilbage, har industrien naturligt ikke den store interesse i dem længere,« siger Filip Krag Knop og fortsætter:
»De seneste år har vi fået mange nye præparater til type 2-diabetes. Det er rigtig godt, da det giver os mulighed for stadig i højere grad at skræddersy behandlinger til de enkelte patienter. Med det sigte for øje bør vi bestemt have galdesyresekvestranterne in mente, når vi behandler patienter med type 2-diabetes.«
Foruden det direkte behandlingssigte ser Filip Krag Knop også, at galdesyresekvestranter kan fungere som redskaber til at blive klogere på galdens funktion.
»De seneste fem år har vi interesseret os meget for, hvordan galden ikke blot er involveret i fedtfordøjelsen, men tilsyneladende også spiller en vigtig rolle som hormon og signalmolekyle i bl.a. sukkerstofskiftet og appetitregulering. At vi nu har evidens for, at galdesyresekvestranter sænker langtidsblodsukker, gør det kun mere interessant at forske i de mekanismer,« siger han.
