Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen, konkluderer i Dagens Pharma 22. maj i et debatindlæg, at apotekerne har ‘leveret varen’ siden moderniseringen i 2015.

Men målt op imod reformens centrale mål – styrket digitalisering, øget tilgængelighed og reel konkurrence – er det svært at dele den begejstring.

Og ja, der er kommet flere apoteker og længere åbningstider. Men reformen handlede ikke kun om fysisk tilstedeværelse.

Den handlede om at bringe apoteket tættere på borgeren – også digitalt. Og her halter det alvorligt.

Digitaliseringen er blevet bremset

Et centralt mål i reformen var at styrke digitale løsninger og sikre adgang til medicin og rådgivning uden fysisk fremmøde. Alligevel eksisterer der i dag kun to danske online-apoteker, og deres udvikling begrænses af et rigidt regelsæt og økonomiske mekanismer, som favoriserer fysiske apoteker og udenlandske e-apoteker.

Hvis vi vil sikre en apotekssektor, der reelt understøtter digitalisering, lighed og innovation, er det nødvendigt med en regulering, der ikke fastholder online-aktører i en økonomisk skyggetilværelse

I praksis modarbejdes de aktører, der netop kan bidrage til at digitalisere sektoren og imødekomme behovet for fleksible, brugervenlige sundhedsløsninger.

Online-apotekerne anvendes samtidig som finansieringskilde for de fysiske apoteker, på trods af at de opererer med langt ringere rammevilkår og større økonomisk usikkerhed.

Det hæmmer investeringer, innovation og langsigtet bæredygtighed.

Resultatet er, at vi i Danmark har et digitalt efterslæb, hvor teknologiske muligheder ikke bliver udnyttet til gavn for patienterne.

Manglende konkurrence rammer patienterne

Reformen havde også til formål at skabe mere konkurrence i en ellers lukket sektor. Men udover flere filialer i byerne så er det meget svært at se, hvordan konkurrencen har ført til fordele for borgerne.

Adgang til ejerskab og kapital er stadig stærkt begrænset, og sektoren fremstår fortsat domineret af centralisering og aktører med begrænset incitament til at innovere.

Det går ud over udviklingen af nye services og gør det svært at skabe tilbud, der matcher moderne patienters forventninger til fleksibilitet, tilgængelighed og digitale ydelser.

Det rammer især sårbare grupper: ældre, kronikere og borgere i yderområder, hvor fysisk adgang til et apotek kan være bøvlet og besværligt.

Det er fortsat et politisk princip, at medicin skal koste det samme i hele landet. Hvorfor accepterer vi så, at det koster op mod 50 kr. i fragt at få den samme medicin leveret til døren, som andre kan hente gratis i byen?

Det er ikke sundhed på lige vilkår – det er skævvridning skabt af forældet regulering.

Et nyt sundhedssystem kræver nye løsninger

Med sundhedsreformen og det øgede fokus på behandling i eget hjem bliver behovet for tryg, nem og digital adgang til medicin og rådgivning kun større.

Her bør de danske online-apoteker spille en langt større rolle – ikke som modpol til de fysiske apoteker, men som en naturlig del af et fleksibelt, moderne sundhedstilbud. Men det kræver, at rammevilkårene tilpasses virkeligheden.

Reformen i 2015 lagde grunden til forandringer, men nåede ikke hele vejen. Hvis vi vil sikre en apotekssektor, der reelt understøtter digitalisering, lighed og innovation, er det nødvendigt med en regulering, der ikke fastholder online-aktører i en økonomisk skyggetilværelse.

Det er tid til at tage næste skridt. Det kræver politisk vilje til at fjerne unødvendige barrierer, skabe fair konkurrence og give danske online-apoteker mulighed for at bidrage på lige vilkår.

Ikke som en luksus, men som en nødvendighed, hvis vi skal lykkes med at modernisere vores sundhedsvæsen og sikre, at alle borgere – uanset postnummer – har adgang til tryg og effektiv medicinbehandling.

Læs Jesper Gulevs debatindlæg ‘Ti år efter moderniseringen: Apotekerne har leveret varen og er klar til mere’ her.