Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal koordinere et europæisk forskningsprojekt, der skal samle den nyeste viden om proteiners egenskaber. Formålet med det fælleseuropæiske projekt PIPPI er at gøre det nemmere og hurtigere for lægemiddelindustrien at lave proteinbaseret medicin i flydende opløsning. Lægemiddelindustrien har i stigende grad fokus på proteinbaserede lægemidler, som har høj specificitet og relativt få bivirkninger. Men viden om hvordan disse proteiner opfører sig i den opløsning de sælges i, mangler i høj grad. DTU har sammen med en...