Novo Nordisk vil investere 1,5 mia. kr. i ny fabrik i Kalundborg til produktion af blødermedicin. Den ny fabrik på 7.500 kvadratmeter skal producere aktive lægemiddelstoffer til hæmofilipræparatet NovoSeven og fremtidige lægemidler til bløderbehandling. Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse. Novo Nordisk vurderer, at investeringen vil skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere. »Investeringen i Kalundborg understreger vores langsigtede ambition om at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark. Alene...