Lægemidlet Cortiment (budesonid) fra medicinalfirmaet Ferring får 26. september generelt tilskud. Indikationen for at bruge Cortiment (depottabletter med indhold af budesonid i styrken ni mg) er behandling af voksne patienter med mild til moderat aktiv colitis ulcerosa, hvor behandling med såkaldt 5-ASA ikke er tilstrækkelig. Medicintilskudsnævnet skriver i sin indstilling, at »lægemidlets pris efter vores vurdering står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Dette gælder, når behandling med Cortiment stilles over for behandling med andre lægemidler med indhold af budesonid...