Producenter af medicinske plastre vil kunne øge patientsikkerheden ved at udvikle deres medicinske plastre.
Det vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, der ifølge en pressemeddelelse har kontaktet producenterne for at opfordre dem til at gå i gang med at udvikle deres produkter.
Patientsikkerheden vil bl.a. kunne øges ved, at der
- i produktmaterialet og på indlægssedlen angives, om der må skrives på plastrene
- påsættes en label, hvorpå læger og sygeplejersker kan nedfælde data
- angiver indholdsstof og styrke på selve plastret
At en sådan strategi ville kunne højne sikkerheden indikeres af, at der alene i 2015 er indrapporteret 1.900 hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som involverer medicinske plastre. Mange indberetninger handler om medicinske plastre, der ikke blev skiftet til tiden eller om plastre, der ikke er blevet fjernet, før man har påsat et nyt plaster.
Styrelsen reagerer også, fordi de har fået mange henvendelser fra sundhedspersonale, der efterspørger muligheden for at skrive direkte på et medicinsk plaster.