Fra Lægeforeningens side er der ikke megen tiltro til, at oprettelsen af nye styrelser vil forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet. I en pressemeddelelse siger formanden Andreas Rudkjøbing om de forestående ændringer: »Det er at sprede indsatsen for tyndt. Vi får en model med risiko for manglende koordinering på tværs, dobbeltarbejde og uklar ansvarsfordeling. Ministeriet får et stort ansvar for at sikre, at det ikke sker, og at der bliver det nødvendige samarbejde på tværs,« siger Andreas Rudkjøbing. Lægeforeningen havde i stedet foretrukket...