En vanskelig opgave med uklar målsætning. Som overskriften indikerer, er det ikke en nem opgave, der venter sundhedsstrukturkommissionens formand Jesper Fisker.

Kommissoriet efterlader et betydeligt frirum, når man læser de nøje formulerede, men samtidigt utroligt brede ‘sigtelinjer’. Næsten kun fantasien sætter grænser for kommissionens potentielle anbefalinger. 

Uanset hvilke anbefalinger og vurderinger, kommissionen når frem til, må der forventes betydelig kritik fra den ene eller den anden side. Det er unægteligt en hvepserede. 

Man kan hævde, at det i sig selv er en succes, hvis kommissionens arbejde fører til en længe tiltrængt offentlig debat og efterfølgende konsensus om, hvad der skal til for at fremtidssikre sundhedsvæsenet. 

Det er et spændende valg – og fremstår måske derfor som et godt et af slagsen – at sætte Jesper Fisker i front for kommissionens arbejde, der suppleres af dygtige, øvrige medlemmer og inddragelse af øvrige ministerier efter behov.

Det er glædeligt at se, at de relevante faglige organisationer og interesseorganisationer ønskes inddraget som følgegrupper. 

De brede sigtelinjer

Regeringens sigtelinjer lægger op til, at kommissionen skal undersøge mulighederne for at skabe et fremtidens sundhedsvæsen, som er sammenhængende og samarbejder på tværs af fagligheder, sektorer og geografi, og hvor digitale løsninger udbredes. 

Det ønskes tillige, at der etableres en opgavefordeling, som sikrer, at patienten (i øget grad) er i centrum og modtager et sammenhængende behandlingsforløb.

Om behandlingsforløbet hedder det sig i øvrigt, at patienter skal modtage en behandling af ensartet, høj kvalitet, hvor uligheden i sundhed både kvalitativt, geografisk og socialt bliver nedbragt.

Frit valg og rettigheder

Derudover skal sundhedsvæsenet sikre borgerne et frit valg samt patientrettigheder. 

En af de helt centrale sigtelinjer er, at borgerne bliver sikret en let adgang til sundhedstilbud, og at langt flere borgere får muligheden for at blive mødt og behandlet i eller tæt på hjemmet.

Flere sygehusophold skal forebygges eller forkortes gennem en mere forpligtende, datadrevet og systematisk forebyggelsesindsats af høj og ensartet kvalitet samt en generel hyppigere anvendelse af nye teknologiske behandlingsformer.

Ressourcerne skal ifølge kommissionen prioriteres dér, hvor de giver mest sundhed for pengene, og der skal sikres en hensigtsmæssig brug af private aktører. 

Bekymring

Afhængigt af øjnene, som læser de mange ‘sigtelinjer’, kan de ses som retningsgivende for en omkalfatring af det sundhedsvæsen, vi kender i dag.

Andre vil måske nærmere mene, at størstedelen af sigtelinjerne allerede er nået i dagens sundhedsvæsen eller vil kunne opnås ved små justeringer.

Hvis man forholder sig til de mange kommentarer, forskellige interessenter har følt sig kaldet til at fremkomme med i kølvandet på regeringens offentliggørelse af sundhedsstrukturkommissionens kommissorium, kunne noget tyde på, at sigtelinjerne har skabt en vis bekymring. 

Under alle omstændigheder kan man hævde, at sigtelinjerne – i kombination med regeringens overordnede minimumskrav til kommissionens fokus i forbindelse med anbefalinger og vurderinger – vil kunne bruges af kommissionen til at konkludere stort set alt mellem himmel og hav, når kommissionen afslutter sit arbejde med én samlet afrapportering i foråret 2024, så følgelovgivning kan behandles i folketingssamlingen 2024/25.

Alt er til debat, også regionerne

Ikke desto mindre giver regeringens minimumskrav et indblik i, hvad vi alle må se frem til i foråret 2024.

Kommissionen skal således vurdere og komme med anbefalinger vedrørende den regionale struktur.

I den forbindelse anmodes udtrykkeligt om en afvejning af ‘fordele og ulemper ved en ændret forvaltningsstruktur med sigte på styrket sammenhæng og omstilling til nære sundhedstilbud og øget lighed i adgangen til behandling af høj kvalitet’.

I tilknytning hertil ønskes tillige en vurdering af rammerne for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats, såvel som samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.

Sidstnævnte skal også vurderes, idet kommissionen skal se på både organisering og styring for at understøtte øget patientansvar og styrke opgavevaretagelsen.

Økonomi, kultur og ledelse – mere digitalisering 

Ikke overraskende skal kommissionen også forholde sig til finansierings- og incitamentsstrukturer. Det er glædeligt, at kommissionen her skal inddrage analyser vedrørende kultur og ledelse i sundhedsvæsenet.

Det er ganske interessant, at kommissionen skal fremkomme med vurderinger og anbefalinger vedrørende en organisering af digitale løsninger og it-infrastruktur i sundhedsvæsenet, der understøtter udbredelsen af fælles løsninger og gnidningsfri udveksling af digitale oplysninger på tværs af sektorer.

I den forbindelse inddrages formentlig også overvejelser om koordination af kvalitetsudvikling på sundhedsområdet med henblik på at indfri potentialer i øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbredelse af god praksis.

Det er mit indtryk, at der vil være et endog meget stort potentiale forbundet med at omkalfatre sundhedsvæsenets digitale løsninger og strukturer – og det endda uden at basere sig på fremtidige teknologiske landvindinger eller ‘hockeystav-modeller’.

Løsningerne er i vid udstrækning tilgængelige, men strukturerne og lovgivningen (og måske også kulturen) er hæmmende for at udnytte dem.

Husk at inddrage industrien 

Det er også glædeligt, at kommissionen skal foreslå en regulering, der understøtter frit valg og patientrettigheder, og som sikrer den mest hensigtsmæssige brug af private aktører som en del af det samlede sundhedsvæsen.

Mon ikke de private aktører kan bidrage til at udvikle og implementere digitale løsninger og it-infrastruktur (måske endda digitale behandlingsformer)?

Det er naturligvis også givet, at kommissionens understøttelse af en bred offentlig debat gennem høringer og offentliggørelse af analyser udgør et centralt element. 

Og man må håbe, at kommissionen finder anledning til i udvidet grad at inddrage primært Lægemiddelindustrien, Medico-industrien, Dansk Erhverv, Dansk Industri og relevante repræsentanter for de involverede faggrupper i høringsfasen.

Herfra ønskes kommissionen ‘god vind’ på rejsen frem mod afrapporteringen i foråret 2024 – dét fortjener sundhedsvæsenet, patienterne og faggrupperne.