Kombineret behandling med rivaroxaban og aspirin forbedrer overlevelsen og mindsker risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald for kroniske patienter med åreforkalkning i kranspulsårerne eller i perifere pulsårer. Det er hovedresultatet fra det store COMPASS-studie, der i dag søndag er blevet præsenteret på ESC-kongressen. Og det positive fund kan føre til et paradigmeskifte, mener Steen Dalby Kristensen, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital og leder af ESC’s mediekomité. »Studiet viser overordnet, at der er en nedsat hyppighed af iskæmiske komplikationer, altså blodprop,...
