Økonomien på Rigshospitalets hæmatologiske afdeling er ifølge klinikchef Lars Kjeldsen presset som aldrig før. For da flere og flere nye meget dyre lægemidler med potentielt større effekt og færre bivirkninger end de eksisterende midler strømmer ind, bliver afdelingens pengekasse mere og mere slunken. Reglerne siger nemlig, at afdelingen selv skal betale fem pct. af den årlige stigning i medicinudgifter. Lars Kjeldsen har det svært med, at en stor del af midlerne er godkendt på et evidensgrundlag, som langt fra rummer...
