Så er Ekstra Bladet gået i flæsket på Else Smith.

Tænk, hun sidder i en såkaldt VL-gruppe, og dér mødes hun med en masse andre topchefer, herunder også Lundbecks direktør Ulf Wiinberg. Det synes avisen er dybt betænkeligt. Ved samme lejlighed får Jesper Fisker, departementschef i Sundhedsministeriet og tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, kritik for at sidde i VL-Gruppe med direktøren for Symphogen. Det er heller ikke i orden.

Det er i det hele taget blevet et nyt jagt revir for avisen at afdække habilitetskonflikter.

Under normale omstændigheder er det absolut et nødvendigt, ofte beskidt arbejde. Men helst skal der jo foreligge en forbrydelse, noget magtmisbrug. Men den slags småting går Ekstra Bladet ikke op i. Den udpeger rask væk den ene forbryder efter den anden, uagtet at der ikke foreligger nogen forbrydelse. I stedet dømmes ofrene alene på deres mulighed for at misbruge deres position. Altså indicier, og ofte forbavsende tynde indicier.

I foråret gik det udover en hel masse læger, der fik deres integritet klasket op på væggen, fordi de havde holdt foredrag for medicinalindustrien. Dermed var de ’i lommen på industrien’. Den galej sprang TV-Avisen også på.

Åbenbart er det kommet på mode i de dele af pressen, at alle skal leve i en osteklokke uden samkvem med andre. Det samme mener avisen i øvrigt også om pressens chefer. De må heller ikke deltage i VL-Grupper eller lignende arrangementer, hvor de risikerer at møde dem, som de er sat i verden til at kontrollere.

Således skulle det være helt forfærdeligt at Berlingske chefredaktør, Lisbeth Knudsen sidder i VL-Gruppe med blandt andre Liberal Alliances Mette Bock, mens Politikens nye redaktør Bo Lidegaard fraterniserer med Christine Antorini fra Socialdemokraterne. Dermed var de ”i seng med fjenden”, som det hed.

Men Lisbeth Knudsen skal da ikke afholde sig fra at høre hvad andre lederes synspunkter, og det skal Else Smith da heller ikke. Tværtimod er det deres fordømte pligt ligefrem at opsøge den slags relationer. Ellers vil de jo blive helt og aldeles en-dimensionelle i deres tankegang.

I foråret, samtidig med at lægerne blev trukket gennem sølet, kom det frem at Ekstra Bladets tidligere chefredaktør og nuværende politiske kommentator, Hans Engell, havde hjulpet SF til en plan for, hvordan man holder sammen på et parti, når det kommer i regering.

Udfra Ekstra Bladets og TV-Avisens logik burde hans Engell dermed have diskvalificeret sig fra enhver form for politisk kommentarvirksomhed. Hvordan skulle han dog kunne det, når han plejer omgang med et af de kommende regeringspartier. Han er jo i lommen på Villy Søvndal. Eller hvad?

Selvfølgelig er han ikke det, og det er hans kollegaer, der naturligvis jævnligt optræder for de politiske partier. Ja, en hel del af dem optræder lige frem for medicinalindustrien, og det uden at de vist har taget skade.

Gør det dem dårligere som kommentatorer?

Hans Engell har jo efterfølgende bevidst at han stadig er blandt de skarpeste og mest indsigtsfulde kommentatorer her til lands, og de andre er da vist heller ikke blevet synderligt påvirket af at pleje omgang med personer uden for osteklokken.