FDA godkender nyt middel mod sjælden lungesygdom

Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har godkendt lægemidlet Rapamune (sirolimus) til behandling af LAM, lymfeangioleiomyomatose. Rapamune er det første godkendte lægemiddel til behandling af LAM, som er en yderst sjælden fremadskridende lungesygdom, der især rammer kvinder i den fertile alder. Kun mellem to og fem per million kvinder på verdensplan menes at have sygdommen, som er karakteriseret ved dels en abnorm vækst af glatte muskelceller, der infiltrerer lungevæv og luftveje, dels vækst af blod- og lymfekar, som nedbryder lungerne. Rapamune kan...