Et sundhedsvæsen i verdensklasse kræver innovation
Lars Møller har arbejdet i Pfizer siden 1993, hvor han indledte sin knap tre årtier lange karriere i firmaet som sælger. I dag er han landechef i Pfizer Danmark. Anne Bloch Thomsen, der er medicinsk direktør i Pfizers danske datterselskab, har en lang karriere i Novo Nordisk bag sig.Foto: Pfizer Danmark

Et sundhedsvæsen i verdensklasse kræver innovation Implementering af innovation spiller en helt afgørende rolle for flere af regeringens målsætninger i udspillet til en sundhedsreform, argumenterer direktionen i Pfizer Danmark. De kalder på større fokus på telemedicin, avancerede terapier og lægemidler i tabletform.

Efter en lang optakt udkom Sundhedsministeriet for nylig med regeringens udspil til en sundhedsreform.

Udspillet indeholder mange vigtige elementer, for eksempel øget fokus på forebyggelse og robusthed i sundhedsvæsenet.

Adgang til nye, avancerede behandlinger til patienter kan potentielt reducere belastning på sundhedsvæsenet

Begge dele er noget, som vi er nødt til at lykkes med, hvis Danmark også i en fremtid præget af flere ældre og endnu flere multisyge og kronikere skal kunne levere et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Udspillet nævner til gengæld ikke med ét ord en anden afgørende forudsætning for, at danskerne stadig kan forvente at modtage behandling i verdensklasse, når de kommer i det danske sundhedsvæsen – og det er innovation.

Fortsat implementering af innovation – udvikling, som gør os i stand til at gøre tingene anderledes og bedre – spiller en helt afgørende rolle for flere af regeringens målsætninger. Vi mener, at implementering af innovation – kombineret med prioritering af de ting, der virker – er en hjørnesten i et robust sundhedsvæsen.

Et par eksempler:

Udvikling og implementering af ny teknologi kan aflaste personalet i hverdagen, for eksempel telemedicin.

Introduktion af nye behandlinger, der kan selvadministreres af patienterne frem for at kræve en tur på hospitalet kan bidrage til at afhjælpe manglen på hænder, for eksempel lægemidler i tabletform frem for intravenøs indgift (IV), som skal gives på et hospital.

Adgang til nye, avancerede behandlinger til patienter kan potentielt reducere belastning på sundhedsvæsenet og i nogle tilfælde bidrage til at sikre mere arbejdskraft.

Se for eksempel på genterapi-området, hvor de første præparater allerede nu gør en stor forskel for patienter med alvorlige, sjældne sygdomme, der ellers i nogle tilfælde ville kunne stå overfor et liv i konstant kontakt med sundhedsvæsenet og andre dele af den offentlige sektor og med ringe eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udenlandske firmaers lyst til at investere i Danmark er også påvirket af, om vi selv har et stærkt life science-økosystem

Investeringer i innovation

Et andet argument handler om Danmarks position som life science-nation.

I dag har Danmark en stærk repræsentation af både medtech, biotech og farmaceutisk industri. Brancher, som har det til fælles, at de bidrager til både folkesundhed og til statskassen. Brancher, som også har det til fælles, at de lever af innovation.

Skal disse virksomheder fortsat vælge Danmark som deres hjemmemarked, så kræver det blandt andet, at vi opretholder ambitionerne om at have et sundhedsvæsen i verdensklasse, at vi støtter forskning og udvikling, og at vores eget sundhedsvæsen har plads og råd til at tage nye innovative behandlinger og teknologi i brug.

Udenlandske firmaers lyst til at investere i Danmark er også påvirket af, om vi selv har et stærkt life science-økosystem og politisk opbakning til implementering af innovation.

Stort potentiale

Her kan man endnu en gang tage udgangspunkt i genterapi-området. Ser man på tanken bag genterapier, så er den, at man kan korrigere den tilgrundliggende genetiske fejl, der forårsager sygdom én gang for alle.

Lykkes det, kan det på længere sigt give nogle nye muligheder for de tusindvis af danskere, der lever med alvorlige, genetiske sygdomme, og som i dag mangler behandlingsmuligheder, ligesom det potentielt kan frigøre ressourcer, der ellers er bundet op på disse kronisk syge patienter.

De nye avancerede behandlinger forventes altså både at have potentiale til at forbedre patienters liv, øge arbejdsudbuddet, reducere belastning af sundhedsvæsenet og fremme Danmarks placering blandt verdens life science-nationer.

Men at realisere potentialet forudsætter, at innovationerne når ud til de danske patienter. Og det kræver investeringer, ligesom mange af regeringens andre gode forslag gør det.

Stephanie Lose sagde det meget klart på Danske Regioners generalforsamling for nylig:

»Vi ved godt, at riget fattes penge, men vi må også sige, at investeringer i sundheds- og ældreområdet er helt nødvendige for at fremtidssikre vores sundhedsvæsen.«

Vi håber, at de igangværende forhandlinger om sundhedsreformen kan danne grundlag for de nødvendige investeringer i vores fælles sundhedsvæsen, så vi også i fremtiden har plads til den innovation, som ikke bare er til gavn, men som er en forudsætning for at bevare et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Skriv kommentar