Sanofi og Regenerons monoklonale antistof Dupixent (dupilumab) har længe vist sig at være et potent lægemiddel til behandling af blandt andet astma, atopisk eksem, prurigo nodularis og kronisk bihulebetændelse med næsepolypper.

Og nu ser det ud til, at lægemidlet kan få endnu en indikation.

I et stort fase 3-forsøg har de to lægemiddelgiganter testet deres guldfugl til patienter med KOL, og her viser det sig, at Dupixent formentlig kan have en plads i behandlingen af denne gruppe patienter.

De positive resultater fra det såkaldte BOREAS fase 3-studiet gør Dupixent til det første biologiske lægemiddel med en valideret effekt på patienter med KOL. Behandlingen reducerede både antallet af KOL-forværringer og forbedrede lungefunktionen hos forsøgsdeltagerne.

Ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital samt professor i lungemedicin ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, er resultatet mere end almindeligt interessant.

»Det er et stort gennembrud, og man kan kun glæde sig på KOL-patienternes vegne over, at det ser ud til, at de nu også kan få gavn af et biologisk lægemiddel. Der har ellers været en del modløshed, efter andre store fase 3-studier med biologiske lægemidler er faldet negativt ud, og så kommer der her et studie med et positivt resultat. Og det er fedt,« siger han.

Stramme inklusionskriterier

I BOREAS fase 3-forsøget har 939 personer med KOL deltaget.

Forsøgsdeltagerne blev randomiseret til behandling med Dupixent eller placebo i 52 uger. Det primære endepunkt i studiet var KOL-forværringer, mens forbedring i lungefunktion var et sekundært endepunkt.

Forsøgsdeltagerne var enten nuværende eller tidligere rygere i alderen 40 til 80 år, som modtog den maksimale standardbehandling for lungesygdommen.

Alle forsøgsdeltagerne havde type 2-inflammation som målt ved blodeosinofiler over 300 celler/mikroliter, og så måtte de ikke have haft KOL-forværring eller lungeinfektioner inden for fire uger før forsøgets begyndelse.

De måtte heller ikke have anden lungesygdom, hjertesygdom, været opereret i lungerne eller modtaget iltbehandling, og der var flere andre eksklusionskriterier.

468 personer blev behandlet med Dupixent plus den maksimale standardbehandling, mens 471 blev behandlet med den maksimale standardbehandling plus placebo.

»Inklusionskriterierne betyder, at der i studiet blot er kigget på en effekt hos en lille del af patienter med KOL,« forklarer Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Overbevisende resultater

Resultatet af studiet viser, at behandling med Dupixent reducerede tilfælde af moderate eller alvorlige KOL-forværringer med 30 pct. over 52 uger.

Behandling med Dupixent forbedrede også lungefunktionen fra baseline med 160 ml ved uge 12 sammenlignet med 77 ml ved behandling med placebo.

Den forbedrede lungefunktion forblev gennem hele forsøgsperioden højere ved behandling med Dupixent sammenlignet med placebo.

Ifølge Jens-Ulrik Stæhr Jensen er resultaterne af en karakter, så han formoder, at Sanofi og Regeneron vil ansøge både FDA og EMA om en godkendelse i indikationen.

»Det vil vi hilse velkommen, fordi det formentlig vil gavne en del af vores patientpopulation at komme i denne form for behandling,« siger han.

Meget smal patientpopulation

Jens-Ulrik Stæhr Jensen mener dog også, at selv om BOREAS-studiet er faldet positivt ud, betyder det ikke, at behandling med Dupixent kan komme alle patienter med KOL til gavn.

Han påpeger, at forsøget med Dupixent er blevet foretaget på en meget selekteret patientgruppe, hvilket kan være årsagen til, at resultatet er endt positivt.

Lægerne fra Herlev og Gentofte Hospital blev selv inviteret til at inkludere danske patienter i BOREAS-forsøget, men selvom mange hundrede patienter med KOL er tilknyttet ambulatoriet på lungeafdelingen, kunne ingen leve op til inklusionskravet i studiet.

»Alene eosinofiltallet frasorterer 80 pct. af patienterne, og hvis de heller ikke må have astma, anden lungesygdom eller hjertesygdom, ryger der også en stor del. Det gør, at behandlingen lige nu kun ser ud til at kunne gavne en meget lille del af gruppen af patienter med KOL,« siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Han håber dog, at Regeneron og Sanofi initialt har lavet meget stramme inklusionskriterier for netop at se en effekt, og at de i fremadrettede forsøg vil se på at brede den potentielle patientpopulation ud til at inkludere en større gruppe patienter.

»Det er fornuftigt at holde fast i kravet om den eosinofile inflammation, men på de andre områder kan man måske godt løsne lidt på kriterierne. Det gælder blandt andet i forhold til andre lungesygdomme eller hjertesygdomme, som måske ikke har betydning for effekten af Dupixent. Derudover kan man håbe på, at andre lægemiddelproducenter vil se på disse resultater og genoverveje, om de ikke også skal forsøge igen med deres biologiske lægemiddel i en lidt strammere indikation,« Jens-Ulrik Stæhr Jensen.