Det summer af fokus på kvinders sundhed på Christiansborg, hvor en tværpolitisk alliance har taget teten og løftet en vigtig politisk dagsorden, som alt for længe har været underprioriteret. Ugen for kvindernes kampdag er en ekstra anledning til at sætte fokus på behovet for handling.

Potentialet ved at øge kvinders sundhed er stort. Først og fremmest for den enkeltes livskvalitet, men også for samfundet. McKinsey vurderer, at der alene i Danmark kan forløses potentiale for godt 30 mia. kr. ved at lukke sundhedskløften for kvinder, når det gælder mindre sygdom, færre dødsfald og øget arbejdsdeltagelse. 

Det vil sige flere sunde leveår sammen med børn, børnebørn og mulighed for at være på arbejdsmarkedet. Så lad os komme i gang med at styrke indsatsen for forebyggelse og behandling af de sygdomme, der typisk rammer kvinder.  

Selv om kvinders sundhed for alvor er kommet på den politiske dagsorden på Christiansborg, så lader emnet sig kun vanskeligt indhegne af faste streger på et stykke papir. For det er komplekst, og forklaringerne er mange. Det samme gælder løsningerne. Så lad os gøre det konkret.  

Vaccination kan løfte kvinders sundhed 

Lad os starte med at rose os selv her i Danmark; Vi har nemlig som et af de første lande i Europa kurs mod at udrydde livmoderhalskræft blandt de yngre årgange, vurderer eksperter. 

Det er resultatet af en mangeårig og vedholdende indsats for at forebygge livmoderhalskræft gennem vaccination og screening. Det fortjener ros. Men vi er langt fra i mål.  

Selvom HPV-vaccinationsprogrammet i dag kan kaldes en succes blandt de yngre årgange, er der stadig behov for at prioritere området og kigge på om vi bør hjælpe med at beskytte flere målgrupper via vaccination

Livmoderhalskræft er fortsat en reel trussel mod kvinders sundhed. I Danmark er der hvert år omkring 340 kvinder, der får livmoderhalskræft, og lige nu har 9.000 danske kvinder diagnosen. 

Vi er kommet langt i forebyggelsen med screening og vaccination mod HPV-relateret kræft med det danske børnevaccinationsprogram. Her bliver piger og drenge fra 12 år tilbudt vaccination, og kvinder op til 39 år har haft mulighed for at blive vaccineret gratis via et såkaldt catch-up program tilbage i 2012. Men hvad med kvinder over 40 år?  

Bør vi beskytte kvinder over 40 år bedre, end vi gør i dag?  

Eksperter vurderer, at Danmark er på vej mod udryddelse af livmoderhalskræft med en stærk indsats på vaccination og screening. Men der er fortsat cirka 6.500 kvinder, der hvert år får foretaget et keglesnit, og 90 kvinder, der hvert år dør som følge af livmoderhalskræft i Danmark.

Det kan derfor undre, hvorfor kvinder på 40 år og derover ikke er blevet tilbudt vaccination mod HPV, når Sundhedsstyrelsen fremhæver, at det kan have en effekt at blive vaccineret, selvom man som kvinde allerede er seksuelt aktiv, da man ikke nødvendig er smittet med en eller flere af de HPV-typer, som vaccination kan beskytte mod. 

Så selvom HPV-vaccinationsprogrammet i dag kan kaldes en succes blandt de yngre årgange, er der stadig behov for at prioritere området og kigge på om vi bør hjælpe med at beskytte flere målgrupper via vaccination, hvis vi vil nå ambitionen om at eliminere livmoderhalskræft.  

HPV smitter gennem seksuel kontakt, og en af årsagerne til, at vi i dag også vaccinerer vores unge drenge mod HPV-relateret kræft – foruden naturligvis at hjælpe med at beskytte dem direkte mod eksempelvis HPV relateret-analkræft – er, at vi indirekte beskytter kvinderne mod HPV-relateret kræft. 

I dag er der ca. 300 tilfælde af HPV-relateret kræft blandt mænd. Det handler derfor om at have begge køn med i en vaccinationsindsats, hvis vi reelt ønsker at eliminere HPV. Derfor er det også glædeligt, at der med finansloven for 2025 blev afsat penge til at tilbyde en ekstra drenge-årgang HPV-vaccination (årgang 2005) – men der er langt flere, som er i risiko, og som kunne have gavn af vaccination. 

De svenske sundhedsmyndigheder har netop anbefalet HPV-vaccination af alle unge mænd op til 26 år, og det kan undre, at vi i Danmark blot ser fodslæbende til i stedet for aktivt at gå i de svenske fodspor og hjælpe med at beskytte vores unge mænd i 20’erne med gratis vaccination og dermed indirekte beskytte vores kvinder mod HPV-relateret kræft.  

Hvorfor stopper vi med at screene kvinder ved 65 år?

I Danmark har vi screeningsprogrammer for en række kræftformer. Det er klogt, fordi formålet er at opdage sygdom tidligt. Hvem der er målgruppe for et screeningsprogram, vurderer Sundhedsstyrelsen løbende ud fra faglige kriterier. 

I dag tilbyder vi i Danmark alle danske kvinder mellem 23-64 år screening for livmoderhalskræft. Men statistisk set er kvinder over 65 år også i risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Så hvorfor går grænsen lige der, og hvad er de faglige argumenter for det? 

Hvis en kvinde på 64 år får konstateret HPV-infektion og eventuelle celleforandringer før kvinden fylder 64 år, vil hun blive tilbudt et kontrolforløb og en eventuel behandling – også efter 64-års alderen.  

Tilsvarende tilbydes screening for brystkræft frem til kvinder fylder 69 år, mens både screening for tarmkræft og pilotprojektet om screening for lungekræft, der kan ramme både mænd og kvinder, fortsættes indtil 74 år. 

Læg hertil, at middellevetiden for kvinder er steget med 3,8 år siden år 2000. Det kunne være interessant at få belyst, hvad forskellene i aldersgrænser i de forskellige screeningsprogrammer skyldes? 

Det er samtidig værd at bemærke, at et borgerforslag om at sænke alderskriteriet for brystkræftscreening fra 50 til 40 år nu har fået så stor opbakning, at Folketinget skal tage stilling til forslaget. 

I Sverige bliver kvinder i dag tilbudt screening for brystkræft ned til 40 år, og det giver rigtig god mening at følge trop i Danmark. Et studie fra Sverige peger netop på, at det svenske program reducerer risiko for fremskreden brystkræft med 25 pct. Det er utrolig positivt med fokus på at opspore og diagnosticere brystkræft tidligt med henblik på at sikre den rigtige behandling og forhindre dødsfald, der kunne være undgået.  

Lad os bruge det positive og fornyede fokus på kvindesundhed til netop at stille spørgsmål ved det, der måske tidligere har været anset for naturligt. Lad os kigge efter de løsninger, der ligger lige foran os, når vi skal hæve barren for kvinders sundhed. 

Aktuelt venter vi på en Kræftplan V fra regeringen, og vi har store forhåbninger til, at handlekraftige politikere leverer svar på et eller flere af ovenstående spørgsmål, vi stiller med tanke på landets kvinder.