Henover efteråret har der været livlig debat om forsyningsproblemer med medicin. Både i fagpressen, i den brede presse og konkret i Lægemiddelstyrelsen, hvor vi i oktober inviterede relevante aktører til Fagligt Forum om emnet. Alle lige fra originalproducenter, generikaproducenter, parallelimportører, apotekere, læger, regioner, myndigheder og politikere har givet deres besyv med i forhold til at få greb om, hvilket omfang problemet har, og hvad der er af mulige løsninger på det.
Årsagerne til forsyningsproblemerne er mangesidige og komplekse, og omfanget af problemerne er svære at få konkrete data på. Nogle gange er der tale om decideret medicinmangel på verdensplan og andre gange lokale leveringssvigt af kort varighed. Hvordan omfanget bedst muligt gøres op, og om lægemidler, hvor der er oplagte alternativer på markedet, skal tælles med i opgørelser over medicinmangel, kan diskuteres. I mange tilfælde er det desuden en individuel lægefaglig vurdering, hvorvidt der er oplagte alternative behandlingsmuligheder for den enkelte patient. Fra alle sider er der dog enighed om, at forsyningsproblemer på medicinområdet er et stigende problem, som er til gene for læger og patienter, og som der derfor skal tages hånd om fra myndighedernes side.
Læs også: Tre forslag til håndtering af restordrer
I Lægemiddelstyrelsen arbejder vi aktuelt med problemstillingen i to spor. Et spor, der handler om, hvordan vi kan understøtte en mere stabil forsyning på længere sigt, så der ikke opstår alvorlige problemer med medicinmangel. Og et andet spor, der handler om, hvordan vi forbedrer vores kommunikation på områder, hvor der aktuelt er udfordringer.
Forsyningsproblemer kan opleves på mange niveauer
Det første spor fokuserer på transnationale initiativer. Medicinproduktion er blevet en stadig mere global og fragmenteret proces, som for en stor dels vedkommende foregår i lande på den anden side af kloden. Det er derfor nødvendigt, at løsninger på problemer med generel medicinmangel håndteres i internationalt regi.
Det andet spor fokuserer på, hvordan vi fra myndighedernes og aktørernes side kan give borgerne og lægerne mere brugbar og præcis information om, hvilke lægemidler der aktuelt er forsyningsproblemer med – uden at spamme med for meget information.
Hvis nogen af Dagens Pharmas læsere har lyst til at give deres besyv med i forhold til, hvordan vi finder det rette niveau og de rette kanaler for kommunikation om forsyningsproblemer, så hører jeg meget gerne fra jer!
Sagen er, at forsyningsproblemer kan opleves på mange niveauer. Borgeren kan komme ned på apoteket og opleve, at det konkrete lægemiddel er udsolgt på det konkrete apotek. Det kan være til gene for den enkelte borger, men det vil ikke blive anset som et generelt forsyningssvigt, hvis lægemidlet fås på apoteker andre steder i landet.
Forsyningssvigt forekommer også hyppigt i form af, at nogle virksomheder ikke kan levere nok pakninger af et specifikt lægemiddel til at imødekomme efterspørgslen. For borgeren kan det være generende ikke at kunne få den medicin, man plejer. Eller hvis den medicin, man bliver tilbudt, har en højere pris, end det man sædvanligt plejer at få. Det har vi fx set med lægemidler mod knogleskørhed. Borgerne oplevede, at medicinen var dyrere end den plejede at være, og det ikke var muligt at få et billigere alternativ. Fra Lægemiddelstyrelsens side kalder vi dog ikke en sådan situation for medicinmangel, da der på intet tidspunkt manglede medicin mod knogleskørhed. Men vi kunne konstatere, at sådan var der mange borgere og journalister, der beskrev det.
Sidst, men ikke mindst, er der de forsyningssvigt, som bliver meldt ind fra lægemiddelproducenterne selv, og som kan føre til reel medicinmangel. Årsagerne kan f.eks. være, at virksomhederne har et produktionsnedbrud på grund af brand, oversvømmelse eller lign. Eller hvis de simpelthen ikke kan følge med efterspørgslen, som vi senest har set det med HPV-vaccinen, hvor virksomheden meldte om forsyningsproblemer for vacciner uden for børnevaccinationsprogrammet. Kort efter meldte en parallelimportør sig dog på banen, og dermed er dette forsyningsproblem afblæst på den korte bane.
At visse lægemidler slet ikke sælges i Danmark er i pressen også flere gange beskrevet som forsyningssvigt. Sådan oplever borgeren det. Det har vi f.eks. set hen over julen, hvor det, at visse fnatlægemidler slet ikke markedsføres i Danmark, i pressen omtales som forsyningsproblemer med fnatmedicin, selv om der er mulighed for at få dem via udleveringstilladelse.
Del dit løsningsforslag
Alt i alt kan man konkludere, at forsyningsproblemer kan være mange ting. Og når man taler om, at kommunikationen om forsyningsproblemer skal forbedres, er der mange forskellige bud på, hvilken kommunikation, der præcis er behov for, og ikke mindst ad hvilke kanaler.
Fra Lægemiddelstyrelsens side vil vi gerne styrke kommunikationen om forsyningsproblemer, og vi er i dialog med bl.a. pressen, patientforeninger og læger om, hvordan det konkret kan foregå.
Læs også: Restordre er et globalt problem
Vi har her i efteråret som et forsøg lavet en særlig mailservice på vores hjemmeside, hvor læger, andre sundhedsprofessionelle og journalister kan abonnere på meddelelser om større sager om medicinmangel forstået som de sager, som virksomhederne melder ind til os.
Herudover er repræsentanter for en lang række organisationer i forsyningskæden involveret i at finde løsninger, for kommunikation om forsyning af medicin er et fælles ansvar. Og hvis nogen af Dagens Pharmas læsere har lyst til at give deres besyv med i forhold til, hvordan vi finder det rette niveau og de rette kanaler for kommunikation om forsyningsproblemer, så hører jeg meget gerne fra jer!
Skriv jeres input i kommentarfeltet nedenfor.
