Danmark og EU bør styrke indsatsen inden for AI og ATMP’er DEBAT: Der er flere områder, hvor danske og europæiske biotek- og lægemiddelvirksomheder kan opnå nye og epokegørende resultater, der kan føre til innovative lægemidler. Hvor ville det dog være fantastisk, hvis Danmark tog teten og arbejdede mere målrettet mod at blive en førende ATMP-innovation hub. Og måske kan vi med kombinationen af AI-teknologi appliceret på ATMP-udvikling nå nye højder for et dansk life science eventyr, skriver Jonas Hink, life science konsulent og strategisk rådgiver.

Debat: Styrk pensionsselskabernes investeringsmuligheder indenfor unoteret biotek Noget tyder på, at konkrete danske initiativer er på vej til at blive introduceret, så bl.a. pensionsselskaberne kan yde et positivt bidrag inden for life science og lægemiddelforskning. Men det kræver mod og vilje fra politisk hold og relevante aktører at støtte op med handling og imødekommenhed, så nye tiltag ikke bliver kvalt i rammevilkår, passivitet og europæisk bureaukrati, skriver Jonas Hink, læge, life science konsulent og strategisk rådgiver.

En bedre udnyttelse af risikovillig kapital er en grundforudsætning, hvis EU og Danmark vil være med i biotech-kapløbet Kommende life science strategi, EU-formandskab og Biotech Act skaber fornyet håb for de farmaceutiske biotech virksomheder – men lyt til ophavet, skriver Jonas Hink.

Tre danske life science ambitioner – en samlet politisk løsning I regeringens kommende life science- og iværksætterstrategier bør der både være fokus på de strukturelle, finansielle og skattemæssige barrierer, hvis vi skal have mulighed for at indfri vores overordnede ambitioner, skriver Jonas Hink.

Er – eller kan Danmark blive – en førende life science-nation? Hvis mønstret er at størstedelen af life science-funding i Danmark går til tidlige stadier, skal der etableres alternative finansieringsmuligheder for de mere modne virksomheder, som efterspørger langsigtede investeringer for at kunne opskalere og realisere deres potentiale i Danmark, skriver Jonas Hink, life science-konsulent og strategisk rådgiver.

Jonas Hink

Sygdomsbyrder, kliniske studier og investeringer – er der proportionalitet? Årsagerne til diskrepansen mellem omfanget af klinisk lægemiddelforskning og sygdomsbyrde varierer formentlig for de forskellige sygdomme. Men der er nok alligevel nogle fællestræk – herunder betalingsevne og -villighed eller mangel på samme, og dermed det forventede udbytte forbundet med investering. Og i netop disse tilfælde giver det mening at etablere kommercielle incitamenter til forskning og udvikling inden for de underprioriterede sygdomsområder.

Unødvendige behandlinger, overflødige lægemidler eller uhensigtsmæssige beslutninger? Den igangværende diskussion om indsatser, der kan modvirke og nedbringe unødvendige behandlinger eller behandlinger med lav værdi, er også relevant for nye lægemidler. Her er et af dilemmaerne vægtningen af forholdet mellem den kliniske værdi af et lægemiddel og omkostningerne ved behandling med lægemidlet.

Jonas Hink

Kan AI generere klinisk evidens? På trods af udfordringer og begrænsninger vil AI-genererede data i fremtiden kunne anvendes som dokumentation for klinisk sikkerhed og effekt, og dermed erstatte de randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg, som vi kender dem. Det vil medføre en massiv acceleration i udviklingen af nye sundhedsløsninger og produkter.

Voucher-forslag fra EU-Kommissionen er en potentiel game changer Alle er enige om, at antimikrobiel resistens (AMR) udgør en stigende global sundhedstrussel, men ingen vil betale for udviklingen af nye typer antibiotika. Med EU-Kommissionens forslag til revision af EU’s lægemiddellovgivning er der dog håb forude. Tildelingen af en voucher, som modtageren kan sælge videre til høj pris, vil ændre situationen markant.

Kære EU-Kommission – tænk jer godt om Der er meget på spil, når EU-Kommissionen fremlægger dens forslag til revision af den generelle farmaceutiske lovgivning, samt lovgivningen om lægemidler til børn og til sjældne sygdomme. Forslagene kommer i forlængelse af EU-Kommissionens tidligere udmeldte lægemiddelstrategi for Europa. De forventes at blive frigivet inden udgangen af marts 2023.