Beslutningsgrænser og referenceværdier for kolesterolsænkende behandling er vidt forskellige begreber, med forskellige konsekvenser for den enkelte borgers videre behandling.

Det viser en sag fra Region Hovedstaden, som er opstået i forbindelse med, at ansvaret for bl.a. blodprøveanalyser fra almen praksis 1. januar 2016 overgik fra Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) til hospitalernes laboratorier.

Her har Region Hovedstadens centrale kvalitetsorganisation sat grænseværdien for en normal koncentration til under fem mmol/l, hvorimod RHEL opererede med et referenceområde for det normale på mellem 4,0 og 7,9 mmol/l.

Dette gav tidligere på året anledning til, at flere praktiserende læger kritiserede Region Hovedstaden for at sænke grænseværdierne til et niveau, hvor op mod 80 pct. af borgerne i regionen fremover ville have behandlingskrævende mængder kolesterol i blodet.

Men en ny udmelding fra Region Hovedstadens centrale enhed for kvalitetssikring antyder nu, at sagen snarere skyldes begrebsforvirring og usikkerhed om forståelse af værdier.

Hvor de praktiserende lægers indsendte blodprøver som udgangspunkt ikke var fra personer med diagnosticerede hjerte-kar-sygdomme, opererer hospitalerne derimod med beslutningsgrænser for, hvornår en patient i hospitalssektoren bør sættes i kolesterolsænkende behandling.

Efter organisationsændringen på det klinisk biokemiske område i regionen har hospitalslaboratoriernes svar til regionens praktiserende læger derfor været baseret på den normale brug af laboratoriesystemet LABKA, som i sagens natur tager udgangspunkt i en hospitalspatient.

I en skrivelse på sundhed.dk gør regionens centrale enhed for kvalitetssikring opmærksom på, at man i forbindelse med omlægningen »desværre ikke har været opmærksom på, at LABKA ved svarafgivelse for kolesterolværdierne indsætter en markering som signalgrænser (beslutningsgrænser), hvor overskridelse hos en patient i hospitalssektoren forudsætter en vurdering af behandlingsbehov fra en læge. Normalt anføres et referenceområde, som er dannet ud fra resultater hos raske personer, hvilket er det relevante for almen praksis«.

Sundhedsfagligt råd i Region Hovedstaden vil derfor nu se på sagen, med henblik på etablering af en ordning, som tilgodeser behovet både i praksissektoren og på hospitalerne.