Resistente bakterier i Danmark: Kurven er fladet ud

Man kan ikke sige resistente bakterier uden også at sige MRSA.

Omkring årtusindeskiftet begyndte vi her i Danmark – og også i resten af verden – atter at se en stor stigning i antallet af smittetilfælde med disse methicillin-resistente Staphylococcus aureus. Der havde ellers været nogenlunde stille siden de store hospitalsudbrud med MRSA i 1960’erne, der var med til at starte hele overvågningen af stafylokokker.

Fra omkring 100 tilfælde om året omkring år 2000 steg antallet til omkring 1.000 tilfælde om året fra 2005 til 2010. Derfra tog en trend fat, og i 2016 ramte vi i Danmark 3.500 tilfælde.

Det tal har dog ligget stabilt lige siden, og den seneste opgørelse fra DANMAP-rapporten, Statens Serums Instituts rapport vedrørende forbrug af antibiotika og smitte med resistente bakterier i Danmark, fra 2019 viser, at antallet af tilfælde med smitte med MRSA sidste år var på 3.657.

På den måde ser det ud til, at den stigning, som har været i antallet af smittetilfælde med MRSA i Danmark de seneste 15 år, nu er stagneret.

Følsomhed hos bakterier falder

MRSA er dog ikke den eneste slags resistent bakterie i Danmark, og selvom udviklingen i forekomsten af MRSA ser ud til at være under bedre kontrol end tidligere, stiger antallet af smittetilfælde med andre resistente bakterier fortsat.

Det gælder eksempelvis resistente colibakterier, vancomycin-resistente enterokokker (VRE) og carbapenemase-producerende organismer (CPO). Sidstnævnte er bakterier, der ikke kan behandles med antibiotika af typen carbapenemer, som er ét af tre typer af antibiotika, som læger kun skal bruge som sidste udvej ved behandling af patienter med genstridige infektioner.

»Hvis man går tilbage til omkring år 2000, var en større andel af de almindeligste bakterier, vi bliver inficeret af, følsomme over for flere forskellige antibiotika. Det gjaldt for eksempel colibakterier, og for CPO og VRE så man slet ikke resistens omkring år 2000. Men frem til 2010 så vi en generel stigning i andelen af colibakterier med resistens over for flere almindelige antibiotika. Herefter har det været relativt stabilt, dog med let opadkravlende tendenser de seneste år,« fortæller Sissel Skovgaard, der er afdelingslæge på Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut (SSI).

På trods af den stigende tendens er Sissel Skovgaard udmærket tilfreds med den indsats, der har været i Danmark inden for området:

»Det er faktisk ret godt, at vi de seneste ti år har formået at bremse en stigende forekomst af resistente bakterier. Dette skyldes hovedsageligt en god antibiotikapolitik samt infektionshygiejniske tiltag. Hvis vi intet gjorde, ville det se meget værre ud,« siger hun.

Smitte med MRSA fra husdyr udgør stor andel af smittetilfælde

Fordelingen af smittetilfælde med specifikt MRSA i Danmark i 2019:

18 pct. blev erhvervet i udlandet
42 pct. blev erhvervet i samfundet
2 pct. blev erhvervet på hospitalerne
7 pct. blev erhvervet hos folk, der havde haft kontakt med et sygehus eller et plejehjem
31 pct. blev erhvervet ved kontakt med husdyr

Specielt tallene for smitte fra udlandet og kontakt med husdyr er værd at lægge mærke til, og det er også tal, som SSI holder øje med.

For smitte med husdyr gælder det, at antallet af smittede ved kontakt med husdyr har været stabilt eller sågar faldende de seneste år.

1.122 smittede personer i 2019
1.215 i 2018
1.212 i 2017
1.249 i 2016
Derudover var antallet af danskere smittet med husdyr-MRSA uden at have været i kontakt med husdyr ens i 2018 og 2019.

Det ser dermed ikke ud til, at spredningen af husdyr-MRSA stiger i den generelle befolkning, selv om flere personer med husdyrkontakt er blevet fundet positive gennem årene. Alligevel har SSI øjnene stift rettet mod antallet af smittede med netop MRSA fra husdyr.

»MRSA er efter mange års stigning stagneret i totalt antal. Stagneringen dækker dog over et mindre fald i husdyr-MRSA og en fortsat stigning i samfundserhvervede og importerede tilfælde. Husdyr-MRSA fylder fortsat meget med cirka en tredjedel af alle nye cases. Derudover har der været flere udbrud på hospitaler og især på landets neonatalafsnit,« siger Anders Rhod Larsen, der er sektionsleder på Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens.

Udlandet bidrager til stor del af danske tilfælde

Andelen af smittede, som har erhvervet smitten i udlandet, er ifølge SSI også et vigtigt fokusområde i arbejdet med at reducere forekomsten af smitte med både MRSA og andre resistente bakterier i Danmark.

Selvom vi på mange punkter har godt styr på udvikling af antibiotikaresistens hos mange af de problematiske bakterier, ser det ikke lige så positivt ud i andre lande, hvor specielt Mellemøsten og Asien giver grund til bekymring

»Danskere har generelt en meget stor rejselyst. Det gælder både turistrejser, men også rejser til lande, hvor man har familie. Især de sidste rejser kan være forbundet med risiko for at tage MRSA med tilbage til Danmark, da det typisk er lande med høj MRSA-forekomst, som kombineret med en forventelig tæt kontakt mellem familiemedlemmer øger risikoen. Husdyr-MRSA har imidlertid været den største ‘game changer’ i det seneste årti,« siger Anders Rhod Larsen.

CPO giver panderynker hos SSI

Kigger man videre fra MRSA til andre bakterier, har SSI særligt fokus på CPO og VRE, som er steget de seneste år. Fra ingen eller kun ganske få tilfælde omkring 2010 er antallet af tilfælde med disse to typer af resistente bakterier nu steget til hhv. over 650 for VRE og 187 for CPO. Det er en markant stigning i forhold til 2018, hvor ‘kun’ 160 patienter blev diagnosticeret med CPO.

Kendetegnende for specifikt CPO er, at de er resistente over for carbapenemer, der er kritisk vigtige og bruges imod komplicerede og alvorlige bakterieinfektioner hos mennesker.

Det vil derfor være et alvorligt behandlingsmæssigt problem, hvis bakterierne er resistente overfor carbapenemer, fordi de samtidig også er resistente over for en bred vifte af andre antibiotika, herunder penicilliner, som er den mest brugte antibiotikatype i Danmark.

De fundne tilfælde af CPO kom fra danske hospitaler, og det bekymrer overlæge Ute Sönksen fra SSI.

»Det er bekymrende, at vi ser CPO brede sig på hospitalerne. Spredning af disse bakterier er svær at inddæmme, og flere udbrud har været årelange og har ramt patienter på tværs af danske sygehuse. Det er et problem, fordi CPO kan forårsage infektioner, der er svære at behandle,« siger hun.

CPO’er i dyr vil være et skrækscenariet

Indtil videre er der til gengæld ikke fundet CPO i husdyr i Danmark, og det er godt, fordi det ville udgøre et smittemæssigt skrækscenarie.

I 50.000 prøver fra dyr i Europa er der kun fundet ganske få tilfælde af CPO – og ingen i Danmark – men hvis det billede ændrer sig, giver det risiko for, at smitte med CPO kan overføres fra dyr til mennesker, enten gennem tæt omgang eller i forbindelse med eksempelvis slagtning.

»Fødevarebåren carbapenem-resistens vil være en ulykkelig situation, som vi skal gøre alt for at undgå. Der er heldigvis allerede stort fokus på at kontrollere og begrænse antibiotikaforbruget til dyr i Danmark. Men det er lige så vigtigt, at personer, der bærer CPO og arbejder med dyr, sørger for god hygiejne. Det kan for eksempel ske ved at vaske hænder grundigt, så man ikke overfører bakterierne til dyrene,« sagde gruppeleder Johanne Ellis-Iversen fra DTU Fødevareinstituttet således i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af DANMAP-rapporten fra 2019.