Når læger ansat i Region Midtjylland skal på kurser, konferencer og efteruddannelse betalt af industrien sker det fremover med en ny aftale mellem Region Midtjylland og Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Aftalen betyder bl.a. at medicinalvirksomhederne skal kontakte ledelsen og ikke den enkelte læge for at tilbyde at betale for deltagelse i en bestemt konference. »Der må aldrig kunne drages tvivl om vores medarbejderes habilitet og uafhængighed. Omvendt må vi ikke afskære os selv fra muligheden for et frugtbart samarbejde med medicinalindustrien, som...
