Tak til Danmarks Apotekerforening for duplikken på min replik om moderniseringen af apotekssektoren. Jeg er enig i, at apotekerne har udviklet sig, men uenigheden ligger i, om hele sektoren har haft mulighed for at forløse sit potentiale.
For ti år siden blev apotekssektoren moderniseret med gode intentioner: større tilgængelighed, øget konkurrence og mere digitalisering. Tilgængeligheden er løftet gennem flere fysiske enheder.
Men hvad med de øvrige mål? Digitaliseringen er bremset. Det er en kendsgerning, at de digitale apoteker i dag udgør under 1 pct. af receptmarkedet. Ikke fordi borgerne ikke ønsker dem, men fordi rammerne ikke er designet til dem.
Afgiftsystemet, reguleringen og fortolkningen af lovgivningen tager stadig udgangspunkt i én driftsform, nemlig det fysiske apotek. Det gør det økonomisk og operationelt meget svært at bygge digitale løsninger, der er bæredygtige, også selvom de potentielt kunne aflaste systemet og forbedre patientsikkerheden.
Ønskes: En to-sporet struktur
Det er på tide at opdele sektoren. Hvis vi ønsker reel innovation og udvikling i både fysiske og digitale formater, skal vi turde at skabe strukturelt forskellige betingelser. Vi bør etablere en to-sporet struktur:
- Ét spor for fysiske apoteker med fokus på nærhed, lokalt beredskab og sundhedsfaglig tilstedeværelse.
- Et andet for digitale apoteker med fokus på leveringskapacitet, dosispakning/levering, digital rådgivning og tilgængelighed 24/7.
Hver sektor skal grundlæggende have de samme basisafgifter, der understøtter den samlede apotekssektor, men separat regulering omkring ejerskab og særafgifter som f.eks. frihandelsafgiften.
En sådan tilgang vil gøre det muligt at tage højde for de markant forskellige investerings- og markedsvilkår, så vi undgår intern skævvridning.
Ingen detailstyring
Fysiske apoteker skal honoreres for det beredskab og de ydelser, de leverer fysisk. Digitale apoteker skal kunne konkurrere på logistik, effektivitet og dataunderstøttet rådgivning. De to skal ikke sidestilles – de skal supplere hinanden. Vi skal sætte målene, og fjerne barriererne.
Reformens hensigt var at fremme konkurrence og innovation. Men det kræver, at vi ikke behandler digitale løsninger som en afart af den fysiske virkelighed. Vi skal i stedet beskrive intentionerne bag reglerne, ikke detailstyre processerne. Det vil give plads til nye måder at løse opgaverne på – både med mennesker og teknologi.
Lægemiddelstyrelsen har allerede tilsynsansvaret og kan konkretisere via vejledninger. Det her handler ikke om enten/eller – det handler om at få hele sektoren til at spille optimalt sammen. Det gør vi bedst ved at skabe strukturelle rammer, hvor både digitale og fysiske apoteker kan blomstre på deres egne præmisser.
Martin Glesner har valgt at lave en replik til mit seneste indlæg om apotekssektorens udvikling og regulering. Helt kort har jeg meget svært ved at følge Glesners forslag om, at der er brug for en regulatorisk todelt apotekssektor for henholdsvis fysiske og digitale apoteker med differentierede incitamenter. Hele præmissen, som Martin Glesner stiller op, er forkert. De fysiske og digitale apoteker er ikke to forskellige verdener. En meget stor del af de fysiske apoteker tilbyder også onlinehandel med lægemidler, og de udvikler og ibrugtager løbende nye digitale ydelser, som skal forbedre kundeservice og medicinsikkerhed.
I sin kerne handler det stadig om, at Martin Glesner i sin egenskab af talsperson for Foreningen af Danske Online Apoteker ønsker at kapitalisere værdien af den statslige eneret på at sælge medicin. Altså, hvis onlineapotekerne kan vækste på baggrund af risikovillig kapital og slippe for en række afgifter, som andre apoteker er tynget af, så kan onlineapotekerne og deres kapitalindskydere opnå en profit ved salg. Stik imod apotekslovgivningens ånd og bogstav.
/Jesper Gulev, formand for Danmarks Apotekerforening