Eksperimentelt lægemiddel har potentiale til at helbrede svær astma På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital afprøver en gruppe forskere et eksperimentelt lægemiddel til behandling af svær astma. Midlet er designet til at blokere immunforsvaret så tidligt, at patienterne undgår at få en astmatisk reaktion, hvilket gør det til det første astmamiddel med en potentielt helbredende effekt.