I USA har medicinalvirksomhederne ansvaret for at oplyse sundhedsmyndighederne om, hvilke læger de arbejder sammen med, og hvor meget de giver dem i honorar. I Danmark påhviler det ansvar alene lægerne. Og det er ikke alle forskere, der synes, den opgave er lige let.
Det viser en konkret case, som er gennemgået på modstående side, hvor Anders Fink-Jensen fra Psykiatrisk Center København og Jimmi Nielsen fra Psykiatrien på Aalborg Universitetshospital i første omgang fortolkede reglerne forkert og dermed begge kom til at begå fejl i deres indberetninger.
Sundhedsstyrelsens enhedschef Kim Helleberg-Madsen, der har ledet arbejdet med at udvikle og implementere registrets it-system, bekræfter, at det er lægerne, der har ansvaret for at få indberettet alle deres industrisamarbejder og honorarer. Han oplever ikke, at der er noget problem.
»Det er ikke vores oplevelse, at der ofte sker fejl i indberetningerne. Vi har modtaget lidt mere end 200 ændringsanmodninger, som bl.a. kan omfatte, at honoraret bliver større end forventet, at et samarbejde får en anden start- eller slutdato end forventet, eller at et arrangement er aflyst,« siger Kim Helleberg Madsen og påpeger, at Sundhedsstyrelsen har samarbejdet med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Apotekerforeningen med henblik på at udvikle anmeldelses- og ansøgningsblanketter, som er brugervenlige.
»Hvis en læge kommer til at opgive forkerte oplysninger, er der mulighed for at gøre
Lægemiddelstyrelsen opmærksom på det, så de registrerede oplysninger kan rettes,« siger han og understreger, at det således også alene er lægen, der er ansvarlig for at rette eventuelle fejl. Sundhedsstyrelsens eneste kontrol foregår ved stikprøver.
»Ordningen indebærer ikke, at virksomhederne skal indberette honorarstørrelser mm. til Lægemiddelstyrelsen, eller at Sundhedsstyrelsen skal lave et systematisk faktatjek. Ved stikprøvekontrol kan der findes manglende indberetning eller forskellige honorarstørrelser,« skriver han i en mail.
Det personlige honorar tæller
Kim Helleberg Madsen afviser, at læger generelt skulle have et problem med at finde rundt i reglerne for indberetninger til registret. Han synes, det er klart, hvornår en bevilling rummer et honorar, der skal angives i en anmeldelse eller ansøgning, da det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9739 af 26. juni 2015. Her kan man læse, at honoraret skal forstås som det beløb, der overstiger dækningen af de direkte udgifter på et rimeligt niveau, som er forbundet med arbejdet for virksomheden eller forretningen.
Hvis lægen ikke modtager betaling for sin faglige ydelse, skal honoraret angives til 0.
Er der tale om en læge ansat på et sygehus, og beløbet fra virksomheden indsættes på en sygehusadministreret forskningskonto, skal lægen oplyse honoraret til 0 i formularen. Lægen skal dog oplyse det beløb, pågældende personligt vil modtage, hvis lægen modtager honorar for arbejdet for virksomheden eller forretningen via den sygehusadministrerede forskningskonto.
»Det er Lægemiddelstyrelsens umiddelbare opfattelse, at lægerne generelt kender til ovenstående og kun angiver honorar, som de personligt modtager,« påpeger Kim Helleberg Madsen.
14.000 anmeldelser
Selve det at indberette falder åbenbart ikke lægerne svært, for Lægemiddelstyrelsen har siden 1. november 2014 modtaget næsten 14.000 anmeldelser og ansøgninger vedrørende tilknytning samt anmeldelser om økonomisk støtte fra lægemiddel- og medicovirksomheder til deltagelse i møder og konferencer i udlandet.
Knap 5.000 personer har indsendt anmeldelser om tilknytning og økonomisk støtte siden 1. november 2014. I alt har styrelsen modtaget næsten 10.000 anmeldelser om tilknytning. Det er mange flere ansøgninger end tidligere, påpeger Kim Helleberg Madsen.
»Før reformen modtog Sundhedsstyrelsen i størrelsesordenen 1.800-1.900 ansøgninger om året,« siger han og gør opmærksom på, at den store forskel ikke kun afspejler, at flere har indberettet samarbejder, men at ansøgninger tidligere kunne rumme flere tilknytninger mod kun én i dag. Dertil kommer, at samarbejde med medicoindustrien også er blevet omfattet af reglerne, og at sygeplejersker skal ansøge eller anmelde en tilknytning til en medicovirksomhed.
Om den valgte model til indberetninger lever op til forventningerne, er endnu for tidligt at udtale sig om, påpeger Kim Helleberg Madsen.
Følgegruppen skal i 2018 rådgive Lægemiddelstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet om evaluering af den nye regulering samt vurdere behovet for justeringer og rådgive om eventuel revision af reglerne.
»Der er således lagt op til en evaluering af ordningen i 2018, og på den baggrund skal følgegruppen på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til den valgte model,« siger han.
Den danske model adskiller sig markant fra den amerikanske, hvor det er medicinalvirksomhederne, der løbende orienterer sundhedsmyndighederne om, hvilke samarbejder der er, og hvor meget de betaler lægerne for det. Virksomhederne har således etableret systemer, der sikrer, at oplysningerne bliver indberettet systematisk og til tiden.
