Annonce

WHO advarer mod risiko for udbrud af mæslinger

Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer til, at der bliver forebygget mod mæslingeudbrud. Mere end halvdelen af verdens lande vil ifølge WHO være i risiko for, at der kommer udbrud af mæslinger inden udgangen af 2024, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der har været stigninger i antallet af smittetilfælde med mæslinger i de fleste regioner. Det skyldes bl.a. ifølge Reuters, at mange ikke blev vaccineret under coronapandemien.

Kilde: Reuters

Studie: Coronadødsfald i USA kan være langt højere

Der er højst sandsynligt langt flere amerikanere, som har mistet livet til corona, end de officielle dødstal viser. Det viser et nyt studie publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS). 

Der er ifølge de officielle statistikker mere end 1,1 mio. amerikanere, som er døde på grund af corona. Men studiets resultater peger på, at det dødstal sandsynligvis er mindst 16 pct. højere.

Kilde: The Guardian

GSK viser lovende resultater for langtidsvirkende HIV-medicin

Den britiske medicinalvirksomhed GSK kan fremvise lovende midtvejsresultater for sin langtidsvirkende HIV-behandling Cabenuva, der er i fase 3. 

Behandlingen, der bliver givet som en indsprøjtning hver fjerde uge, virker bedre end daglige piller hos patienter, som har haft problemer med at følge deres behandling.

Kilde: Fierce Pharma

Forskning tyder på, at ADHD måske har været en evolutionær fordel

Det kan måske have givet en evolutionær fordel at have ADHD. Det viser ny forskning, som forskere, der bl.a. er fra University of Pennsylvania i USA, står bag.

Forskerne mener, at ADHD kan have hjulpet vores forfædre med at forbedre deres taktikker, når de skulle finde mad. Personer med ADHD kan bl.a. være mere impulsive, desorganiserede og have problemer med at fokusere. Resultaterne er publiceret i Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.

Kilde: The Guardian

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job