Patienter med langsomt voksende non-Hodgkin lymfomer kan se frem til et mere effektivt præparat med langt færre bivirkninger end de nuværende behandlinger med kemoterapi. Det viser resultater fra et klinisk fase 2 studie af lægemidlet idelalisib offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Præparatet kan allerede komme på markedet senere dette år og kan vise sig gavnligt for patienter, der i forvejen har udtømt alle andre behandlingsmuligheder.
Langsomt voksende non-Hodgkin lymfomer er svære at behandle, og de fleste patienter oplever gentagne tilbagefald, hvor sygdommen med tiden bliver mere og mere behandlingsresistent. Konventionel behandling med rituximab og kemopterapi kan indledningsvis være effektiv, men tilbagefald kan med tiden lede til livstruende komplikationer.
Idelalisib hæmmer funktionen af enzymfamilien fosfoinositid 3-kinaser, der ses i mange typer af B-celle kræftlinjer, og er ikke forbundet med de ubehagelige bivirkninger som ses ved kemoterapi.
Fase 2 studiet involverede 125 patienter fra USA og Europa i alderen 33-87 år med langsomt voksende non-Hodgkin lymfomer, hvis sygdom ikke responderede overfor konventionel behandling eller var blusset op indenfor seks ugers terapi. Alle patienterne fik to gange daglig en dosis på 150 mg idelalisib, indtil sygdommen udviklede sig eller patienten udgik fra studiet.
Resultatet viste, at tumorstørrelsen skrumpede til mindst halv størrelse hos 57 pct. af patienterne, mens 6 pct. blev erklæret helt fri for lymfomer, og ingen uventede eller utilsigtede bivirkninger blev observeret. I gennemsnit blev den mærkbare effekt opnået i løbet to måneder og opretholdt i gennemsnitlig 12,5 måneder, mens den sygdomsfrie overlevelsestid var 11 måneder.
Præparatet er udviklet af medicinalfirmaet Gilead, og studiet er det første der præsenterer kliniske data på idelalisib. Selvom idelalisib ikke ser ud til at kunne helbrede patienterne, kan det hjælpe med at kontrollere sygdommen over en længere periode, og er i modsætning til kemoterapi mere målrettet kræftceller og derfor forbundet med færre bivirkninger.
